Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
høleblad—hølle 747
456. 27 29, jfr. Maurer, Isl. S. s. 9, Arnås.
I. 442. 511, Haukenæs VI. 239, VII. 315,
Wigstrom 11.250, Strackerj.I.311 e, sign.
Hart). Fairy T. s. 171, Folkl. Journ. V. 87;
hovfolkene giver den forhadte ladefoged
hver et hak med deres leer el. dypper
dem i den dræbtes blod, Kr. Almueliv
11.69.170.71; karlen hugger med leen i
et ben, som bløder, Sgr. IV. 236. 728;
h — el. hakkelsekniv kan lægges med
skarpen i vejret på sengekanten for at
værge mod maren, Kr. VIII. 67. 129, Sagn
11.247.78.79.81, se kniv; karlen lægger en
h — til bro for sjælen, der som en mus
(s. d.) er vandret ud af den soyende, i
varianter en pallask el. en spade, Kr.
Sagn II. 271. loi ; de ær it blti fd hjé-
lidH å hi (bide), mæn få kohn å hwil
(Røgen), når der stryges; gåde: hvad er
det, der går ved åen og skær gront?
om leen og dens brug er der en stor
mængde tekniske udtryk, se Fb. Lidt jysk
Sprogfilosofi, Nord. Månedskr. 1878; 1.
drag, finger 3, 1. flad, flådde, græsfæld,
hale, hare uo., hug, hæglesom, høste,
jordet, knag, lår, meje, nakke, næb, od,
peger, skår, slå uo., stryge, svej, svøb.
høleblad, no. hjøhhlaj æn (Lindk.)
;
hjølihlå æn (Hmr.) bladet af leen.
hølebytte, no. hylihyt e hest. -d
(Vens.) — rgsm.; læ mæ no fo é støc
brøj, a ka kom åste’ å få ju9r de h —
.
høledrag, no. hjølidryw æn -9r
(Sall.); hylidraw e hest. -wd flt. -draw
(Vens.); hylidraw æn (Mors, Thy, Agger)
;
hjølidrow æn (Hmr.) — skaft på en høle.
hølefeber, no. hjøhfehdr æn (Lindk.
s.) — æ restsyndn å æ UJ9, at komme
til at ryste på hænderne ved overanstren-
gelse under høslætten, kaldes også: o
spreti ^^^^ ^ ^H^ (^•)y se hølekalv.
hølehale, no. hjøhhål æn (D.) den
krog, hvormed lebladet er befæstet til
skaftet.
hølehus, no. hjøhhus æn (D.) en
pilegren, med iskåren skure for lebladets
æg, fæstet med stropper, der går over
bladet.
hølejre, no. jølær el, jølærari (Ager-
skov) ; hjølæjdr æn -9r (Andst) = høhave,
sidefjæle til vogn af tremmeværk.
hølekalv, no. hjøhkal æn (D.); o
fp æ h—, blive syg med opkastning ved
overanstrengelse i høslætten ; se hølefeber.
hølekarl, no. hjølikål æn -kål{MQsi].) ;
kylikgl i -kol (Vens) — 1) karl, der arbejder
med le. •— 2) en plante, skjaller, rhi-
nanthus crista galli L. ; når dens frø er
modent, er det tid at slå engene, Sgr.
V. 73. .557.
høleknag ,
no. hjøliknaq el. hjølis-
knaq æn -kngq (Vejr., Sall.); hyliknaq i
(Vens.); hjøUknaq æn (D.) — håndtaget,
10 hvori leen føres.
hølepind, no. kyljpen flt. (Salling)
redskabet, som sættes på leen for at
samle kornet under hugget; jfr. finger 3,
krog, spjarre.
hølering, no. hylireri [i] (Vens.)
en af ringene, hvormed draxpa fæstes til
leen.
hølesmed, no. hjølismæj æn -sniæj
(D.) — rgsm.; som gode hølesmede har
20 idetmindste for vesteregnens vedkom-
mende smedene i Gånsager og Rangstrup
været bekendte; Gånsager leerne fore-
trækkes langt for tyske el. engelske; jfr.
Kr. VIII. 139.
hølestryge, no. hjøUstryq æn -dr
(Vejr., vestj.); hylistryq æn -dr (Agger)
— stryge, hvormed leen skærpes, jfr.
hvædesand.
høletippe, no. hjøhtep æn -dr (D.)
30 ringen, som holder lebladet fast til skaftet.
høleværk, no. hyUwærk é — flt.
(Vens.) le og skaft i forening.
hølke, uo.
hølk -9r -9t (vestj.);
hxjlk -9r -9d (Thy) —
sidde i bløde, i dynd, og arbejde for at
komme ud, sædv. fig. di seddr å hølkdr
i 9t (Lb.) arbejder med besvær under
tryk af armod; jfr. alke.
40 hølle, uo. no. se hylle, hylde.
hølle, no. høl æn -dr (Agerskov,
Mellemslesv., Vlb., Sundev.); hol æn -9r
(Fjolde; Ang.) — mands- el. kvindehue;
mændenes strikkede røde el. blå uldne
lue, jfr. Fb. Fra H. s. 61 ff. ; kvindernes
festpynt er høl b hoiklæ (Sundev.), jfr.
natkappe, den dawh høl har kruser i
nakken; Gr. DgF. IV. 387.22:
hun gøer ham mer’ te Spot,
hun skekket ham ea Høll
alt til en Rarsel-Pot;
dær ska ol hæn, væn dær hær hohr å
ha9t (Ang.) o: både mænd og kvinder;
jfr. hylde; fatter-, nat-, snerpe-.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
