Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - L ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
383 Likse
Likka
Likkasattet, v. fact. — likkatet.
Likkaset, v. n. (likkat) komme i Bevcegelse,
rokkes, røre fig; i dat gædge likkas du
famoi guim, den Sten rolle§ ikke ved dine
Krcefter.
Likkastattet, v. fact. (likkaret) røre én
Gang paa, bevcege, rugge en Gang ; likka
statte su amas snurhaidet, rør paa ham,
at han ikke fnorler; go likkastattam giet
tam, de dovddu vuoisatak, naar jeg rører
paa Haanden, da føle§ Sting.
Likkastet, v. n. (likkat) semél se movere,
én Gang røre fig, røre fig lidt.
Likkastus, -stusa, s. (likkastet) Bevcegelse,
Rorelse.
Likkastuvvat, -stuvam, v. desicl. (likkastet)
ville røre, bevcege sig; illa likkastuvva,
han vil nøbig røre paa fig.
Likkastæbme, -stæme, s. verb. (likkastet)
Rprelse, Bevcegelse; im åstad soabbam,
maid anam juökke likkastæbmai, jeg kan
ikke undvcere min ©tol, som jeg bruger ved
enhver Bevcegelse.
Likkat, likkam 1. likam, v. n. Surgere, reise
sig op, staa op; likkai jo bajas, han er
allerede oppe; likka bajas ja valde du
gavnidad! Matth. 9, 6; ja arrad, go ain
sevdnjis igja læi, likkai son bajas,
Mare. 1, 35.
Likkataddat 1. -tallat, -tadam, -talam, v.
fr. (likkat) rokke, rugge, bevcege ofte el. flere
Ting; biegga likkatadda loavddagid, Vin
den bevæger Teltdugen.
Likkatallalas, adj. (likkatallat) som har Til
bøteligljeb til at røre ved andres Sager, forn
ei kan lade andres Sager ftaa i Fred.
Likkatallat, v. fr. — likkataddat.
Likkatatte, adj. (likkatet) rørlig, som kan
el. er vcerd at rokkes, bevceges.
Likkatet, v. fact. 1) movere, agitare, rolle,
bevcege, rugge paa; i væje likkatet oaives,
han kan ikke bevcege Hovedet; giedaid lik
katet, bevcege, slcenge med Armene; alme
vægak likkatuvvujegje, Himmelens Krcefter
rørte§; ravdnje cuci dam vieso njeiga,
ige væjam dam likkatet, Lue. 7, 48; ale
luoite jeSad likkatuvvut evangelium doai
vost erit, Sol 1, 25. 2) moveri posse,
labe sig rokke, kunne rokkes, beuceges; i dat
gædge likkat, denne ©ten lader sig ikke rokke.
Likkatus, -tusa, s. (likkatet) Rprelse, Bevce
gelse, Rokken; gudek legje vuorddeme cace
likkatusa, Joh. 5, 3.
Likke, like, s. eMs corporis humani, Huden
paa det menneskelige Legeme; likke lanjai
erit, Huden flaknede af; like lagamus
gærdde, Klcederne ncermest Huden.
Likked, v. n. R. — likkat.
Likke-gZerääe, s, Klcederne ncermest Kroppen.
Likke«, ach. halt.
Likketet, v. Mom, (likkat) 6n Gang i Hast
reise sig op.
Likkid 1. likkiid, v. n. R. — likkadet.
Likko, 5. fortuna, Lykke; gæccalet likko,
pröoe Srjllen; likko-oasalas, lyksalig.
Likkohuwat, v. n. — likkotuvvat.
Likkoiduvvat, -duvam, v. subj. (likko) faa
bebre Lykke, have mere Held mcd sig.
Likkolas, -laga, adj. (likko) fortunatus,
lykkelig, heldig; likkolas dapatusa bokte,
ved et heldigt Tra?f.
Likkolasvuotta, -vuoda, Lykke, Held,
Likkosmet, v. comp. — likkoiduvvat.
Likkosmuvvat, v. n. — likkosmet.
Likkostuvvat, -stuvam, v. n. (likko) succe
dere, lykkes; alelassi sudnji likkostuvva,
mala riebnia dakkat, altid lykkes ham,
hvad han tager sig fore; Buäuji
8u Bäi-notaää2t, det lykkedes ham at overtale
ham; äaiääg. likkoBtuvvat, kanste
det kan lykkes mig.
Likkoå, -kkoca, s. dem. (likko) liden Lykke.
Likkot, v. n. Sy. claudicare, halte.
Likkotesvuotta, -vuoda, s. (likkotæbme)
Ulykke, Uheld.
Likkotuttet, v. fact. (likkotæbme) berove
Spilen, gjøre ulykkelig; 1. gænge, gjøre
nogen ulykkelig.
Likkotuvvat 1. -huvvat, -tuvam, -huvam,
v. subj. (likko) blive ulykkelig.
Likkotæbme, -tærne, adj. vedf. -te», (likko)
ulykkelig; likkotes dille, en mislig Stilling,
Likktid, v. n. R. — likkadet.
Likodet, v. n. (likot) synes nogenlunde om;
1. masage, synes nogenlunde om noget.
Likojakkés, -jakkas, adj. (likot) som synes
godt om, holder meget as noget; son læ
hui likojakkés dam borramussi, han synes
meget om den Mad.
Likostallat 1. -staddat, -stalam, -stadam,
v. fr. (likot) nu og ba synes lidt om (med
All).
LikoBtet, v. sism, (likot) synes lidt om (med
Likot, likom, likojim, v. a. diligere, like,
synes om, have Behag i; gæsagen, rna
sagen likot, synes om nogen, noget; vav
jakgo muo daihe likokgo munji? har bu
noget at udscette paa mig eller liker bu mig?
Likotet, v. fact. (likot) bringe til at synes
om; 1. gænge masage, bringe nogen til at
synes om noget.
Liknat, v. a. — liknat.
Liksalas, adj. — liksalas.
Likse, livse, s. 1) adeps piscium, Tran,
„Lyse." 2) candela, et Lys.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
