- Project Runeberg -  Ordbog over det Lappiske Sprog med latinsk og norsk Forklaring samt en Oversigt over Sprogets Grammatik /
615

(1887) [MARC] Author: Jens Andreas Friis - Tema: Dictionaries, Sápmi and the Sami
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - S ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Siebe
615
Sibme
j
Sibmer, 5. — sirner.
Sida, ,9. pagus, domicilium, Landsby eller
Samling af Bosteder, Hjem! bagje sida,
Fjeldlappeby; sidi mannet, reis? hjem!
sidast læt, nære hjeinme: lægo ised sidast?
er Husbonden hjemme?
Sidadakkés, -dakkas, adj. (sidadet) som
gjegne holder til Huse, buceler lcrnge hos
nogen eller paa et Sted, huslig.
Sidadallalas, adj. — sidadakkés.
Sidadallat, -dalam, v. fr. (sidadet) nu og
da holde til Huse hos nogen.
Sidadet, v. n. (sida) domicilium habere, cum
grege commorari, holde til Huse, opholde
sig med Hjorden etsteds, dvcele.
Sida-guoibme, -guoime, s. Nabo.
Sidai, adj. vedf. sidas, (sida) rig paa Lands
byer, paa Hjem; sidas baikke, et Sted,
hvor mange 60, mange holde til, tætbeboet.
Sidaiduvvat, -duvam, v. subj. (sida) 1) do
micilio instrui, blive forsynet med Hus og
Hjem, faa Hjem og Familie. 2) domi se
esse lyntare, føle sig kjemme hos; s. gænge
lusa, føle sig hjemme hos nogen.
3iä2lmas, ach». (Bi6a) oversaaet med Lands’
byer, ta’tbeboet, saa der er trangt for Plads.
Sidatuvvat, -tuvam, v. subj. (sidatæbme)
1) blive sn eller ode for Landsbyer eller
Hjem. 2) blive hjemlps, beroves fit Hjem.
Sidatæbme, -tærne, adj. veds. -tes, (sida)
1) fri eller ode for Landsbyer, Hjem. 2)
hjemlos, som intet Hjem har. -tesvuotta,
s. id.
Siddar, ,9. aqua guttatim dispersa, Sprud,
Skvcet (jfr. sedder).
Siddardallat, -dalatn, v. fr. (siddardet) nu
og da faa smaat risle, frjge fint.
Siddardattet, v. fad. (siddardet) bringe til
at smaarisle, lade smaarisle, smaafyge.
Siddardet, v. n. leniter murmurare, leniter
volitare, per rimas penetrare (de nive),
smaarisle, smaafyge, trange igjennem©præ!fer
(om ©ne).
Siddertet, v. n. H). dispergi, guttatim di
spergi, ftænle§, ffoætte omkring.
Siddhe, s. Sy. 1) animus, Sind, 2) ira,
Vrede. 3) repositorium, in quo caseos
repommt ut siccentur, en Hylde at torke
Ost paa.
Sidho, ,9. Sv. domicilium, Hus og Hjem.
Sidnai, ach. vedf. sidnas, (sidne) probus,
liberalis, gemytlig.
Sidnalas, -IaII, adj. (sidne) findet (— mie
lalas). -lasvuotta, s. id.
Sidne, s. mens, animus, ingeniwm, Sind,
Sindelag, Gemyt.
Sidne, s. Sy. — guoibme.
Sidnedet, v. n. (sidne 1) vise ondt ©inbelag.
Sidnet 1. sidnjet, v. n. = sagi]edet.
Sidnjaras, -rasa, 5. radius, Straale.
Sidnjarastet, v. n. (sidnjaras) ftraale.
Sidnjas, s. Sv. = sai]as.
Sidnjat, sinjam, v. n. — sinjaidet.
Sidnjedet, v. n. — sidnet.
Sidno, sino 1. sidno -suoidne 1. bædnaga
sinok, s. Juncus conglom&ratus, cujus
medulla ad filum candelae adliibetur,
Grcrs, hvis Mary bruges til Vege.
Sidnoi, adj. vedf. sidnos, (sidno) som er rig
paa det Slags Grcrs, hvis Marv bruges
til Vege.
Sidnot, sinom, v. n. congelare, coire (de
sanguine), storkne, levre sig (om Blod).
Sido, F. latus, Side.
Sidoi, adj. vedf. sidos, latis lateribus prae
ditus (de animalibus), brebfibet, fibebreb
(om Dyr), -doivuotta, 5. id.
Sidadet, v. dem. (sittat) faa fmaat ville, ikke
rigtigt ville.
Sidagattet, v. fad. (sidaget) gjøre fuld af
Smaafliscr, ©Ijæoer.
Sidaget, v. trans}, (sitta) blive fuld af Smaa
trevler, Smaafliser (om Hor og Hamp).
Sidas, adj. (sitta) 1) fuld af Smaafliser,
Skjcever. 2) = saigas.
Sidas, -daca, s. dem. (sitta) gan]te Üben
Flis, Skjcev. .
Siddot, sidom, v. n. (obsol.) obscurum fien
(de aere), blive mork (om Lüften mod Uvelr).
Sides, sittas, 5. Mmne til Indretningen sitte.
Sidgad, adj. vedf. -dgis, tenax, lentus, feig.
Sidgaget, v. n. — saigaget.
Sidgas, ach. — saigas.
Sidget, v. n. (min. us.) palpitare, movert
(de corde), slåa, rpre fig (om Hjertet).
Sidgis-hægag, adj. vkax, longi aevi, seig
livet, -vuotta, s. id.
Sidgit, v. a. (siedga) hugge eller samle Vidje-
kviste.
81690, s. tantum detrimenti, ut res fluxa
sit, Slidthed i den Grad, at Gjenstanden er
gissen (— saiggo).
Sidvagattet, v. fad. — lidvagattet.
Sidvaget, v. n. = Mvaget.
Sidvat, v. n, — lidvot.
Sidve, s. = lidve.
Sidvot, adv. — liftvot.
Siebak, s. — ciebak.
Siebe 1. Sieppa, norn. propr. loe. Stedsnavn
2 Mil sydost for Koutokccino.
Sieben-navte, 5. Sy. collare ex pelle ursina
factum, in medio perforatum, ut supra
caput detrahi possit et pectus, liumeros
ac tergum tegat, Krave af Bjornesiind mcd
Hul i Midten til at trcekke ned over Hovedet
saa den bæffer Bryst, Skuldre og Ryg.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 13:37:04 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ordboglapp/0681.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free