Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - C ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Cæggo. 742 Cævccet.
saa sed, at der paa Ryggen
ligger et Lag Fedt saa tykt som fire Fingre
og oprakt Tommelfinger (om Renen),
Cæggomus, -musa, ,5, (eæggot) noget at
reife op, noget [om ftal reifes op eller i
Veiret,
Cæggos, ceggosa, adj. (lun encst,) erectus,
praeruptus. opretstaaende, opret, brat, [teil.
-oset, adv. id.
r. (jfr, reife op, stille
op, i Veiret (flere Ting)! vnoviiniä
tage Mod til fig, fkryde.
Cæggot, adv. in statu erecto, arduo, opret;
staaende, optetjt, staaende, brat, [teilt.
ach, forn kan reifes op,
stilles opret.
Cæggotet, v. fad. (cæggot) 1) lade reife
op, lade stille i Seiret, i) labe fig reife
op, kunne stilles i Veiret,
Cæhadet, v. a. R. = cækastet.
Cæikkat, cæikam, v. n. decrescere, minui
(de aqua), fynke (om Vand).
Cækastak, -staga, s. (cækastet) Skaar, Ind
fnit, Hak (= cækes).
Cækastet, v. a. (cækes) [fjære et enkelt
©faar, Hak, 3Kcerfe (jfr. eækkot).
Cækas, -kaca, s. dem. (ekelte) lidet Hak,
©faar, Üben Rynke, Tvcrrbrant.
Skaar, Indfnit, Hak, Mcerke, a)
ssea/ne)) Trin paa Trappe eller Stige.
Cækkas, s. dem. (cækes) übet Staat, Hak,
Trappetrin,
Cække, cæke, s. 1) arena, incisura, Hak,
©faar; ceki ceki, Hak i Hak. 2) abjectus
clivi praeruptus, liden brat Bakkeskraaning,
Tvcerbrant. 3) ruga. Nynke; eækek gallost,
Rynker i Rauben; ale eekid rakad muodoi
dasad! fcrt ikke Rynker i Ansigtet! 4) Sy.
decem, 10; stuora cække, centum. 100.
Cækkeles, adj. Sy. qui ignem facile accipit.
igni alendo aptus, letfcengelig (= cakkel).
Cækketet, v. a. Sy. = eakketet.
Cækkolet, v. subit. (eækkot) i Hast [fjære
eller hugge Sfaar, Hak, Mcerke, i Haft lafte
sammen kommer.
Cækkot, cækom, v. a. 1) crenas incidere.
numeros in bacillo crenis notare. (fjære !
eller hugge Skaar, Indfnit, Hak, 3Rærle, a(= ]
mærfe Tal paa en Pinde ved Skaar. 2)
tigna componere, fammenfoie, lafte (ammen
. Sommer; vistecækko, Tommermand.
/ac/. 1) lade ftjcere
eller hugge Skaar, Hak, Mcrrke, lade lafte
sammen Tommer. 2) va?re muligt at ftjEre
etc. Skaar, kunne laftes.
| Cælkaset, v. fr. (cælkket) gjentagende sige
eller paaminbe; ædnag dærvvuoflaid cæl
kaset, figc mange Hilfener.
Cælkekættai, car. verb. (cælkket) 1) uden
at fige. 2) adj. vedf, -kættes, ufagt.
: Cælkestet, v. n. = keitet.
; Cælkestet, v. dem. (cælkket) sige nogle faa
Ord el. Ting (om fnareft; ai«om dudnji
uccanas cælkestet, der er lidt jeg vil (ige dig.
I Cælketet, v. jaet. (cælkket) 1) labe (ige;
vuolgati sodne ja cælketi, Lue. 1, 19.
2) labe (iq (ige, funne siges.
Cælkkamus, -musa, 5. (cælkket) noget at
sige, noget (om (fal (iges; i læk tnikkege
cælkkamussan su dirra boasto guvlliii,
der er intet onbt at (ige om ham.
! Cælkkelet, v. dem. = cælkestet.
Cælkkem, s. verb. (cælkket) Eigende, Til’
figelfe, Udtryk; cælkkem-sadne, Varfto.
Cælkkemættom 1. -mættos; adj. (cælkket)
u(igelig, uub(ige(ig, unæunelig; cælkkemæt
tom suokkatusak, uudsigelige Sukke.
; (kikket, cæikam, v. a. dicere, (ige (jfr.
dagjat); munji læ celkkujuwum, mig er
sagt i olbmuk læk cælkkam su jabmen,
Folk har fagt, at han er bob; gænge oaiv
vai, gænge ala maidege eælkket, (ige en
noget paa; nuftgo celkkujuvvu, efter Si
genbe; ærro-dærvvuoiJaid cælkket, byde
Farvel; suddoid andagassi addujume cælk
ket, til(ige Syndernes Forladelfe; duomo
cælkket, affige en Dom; maid celki sov
dåsa? hvad fagbe han dertil?
Cænes, adj. (dial.J obscurus, morf.
Cænesyuotta, -vuoda, s. tenebrae, Morke.
Cæpanje, s. Sy. (cæpet) mus, Mus.
Cæpet, v. a. Sy. rodere, gnave (om Mus),
Cærkas, -kaca, .9. dem. (cærkke) lidet Berger,
liden Tram,
Cærkke, cærke, s. cyatlms, pocülum (aquae
vitete), »drachma*, Bceger, Drammeglas,
Dram.
Cæv33e-gædge, s. monumentum lapideum,
Bautasten ved 93tortensnæs i Varanger.
Cæv33et, cæv3am, v. n. = cævccet.
Cævqed, v. a. R. verberare, flåa.
Cævca, cævccaga, s. lardum phocae in fru
sttda tenuia dissectum, quo faciliuspingue
liquescat), Sa’lspa’k (faaret i Strimler, saa
at Fedtet (melter af (amme. Det bruges
forn ©mor til at dyppe Fift i,
Cævcestuvvat, -stuvam, v. n. = cævccet,
men (orefommer fun i Forening med Ncrg
telfe; kei sat cævcestuva, de ville ikke lcenger
holde ud.
Cævccel, adj. vedf, -ccelis, (cævccet) som
staar fig godt, udholdende.
Cævccet, cævcam, v. n. se sustinere, du
rare, holde ud, klare fig, beståa sig; im cævce
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
