Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fjärde häftet - Musik i København. (Koncert og Opera.) Af Gustav Hetsch
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Uden at gaa nærmere ind paa
Enkeltheder vil jeg slutte Omtalen om denne
Lu-dolf Nielsens Debut-Symfoni med at udtale,
at man efter den har al mulig Aarsag til
med Glæde at imødese Komponistens næste
Symfoni.
Blandt de yngre danske Komponister,
der i denne Sæson har henledt
Opmærksomheden paa sig i Koncertsalen, maa i
første Række nævnes Georg Høeberg.
Denne dygtige og talentfulde unge
Kunstner — der er en Dattersøn af den
navnkundige H. C. Lumbye— gjorde sig
oprindelig bemærket som Violinspiller og har
som saadan været Medlem af det kgl. Kapel,
som han imidlertid for et Par Aar siden
forlod for helt og holdent at ofre sig for
Violinkunsten og sin
Kompositionsvirksom-hed. Den omfatter, foruden nogle mindre
Orkesterarbejder og Sange, tillige forskellige
Kammermusikarbejder, hvis Række i denne
Sæson er bleven. forøget med to Sonater.
Den ene af disse, en Sonate for
Violoncel og Klaver i a-moll, aabnede en af
Pianisten Hr. Wolfgang Hansens
»filharmoniske Abonnements-Soiréer».
Programmet oplyste, at den er skreven i 1898;
altsaa havde den ved sin Fremkomst en
Alder af 5 Aar og tør derfor næppe
betragtes som et fuldgyldigt Udtryk for det
Modenheds-Standpunkt, hvorpaa Georg
Høeberg nu befinder sig. Sonaten gjorde et
besynderlig stilløst Indtryk. Medens
første Sats var ganske overordentlig urolig
og søgt i harmonisk Henseende, holdt
den gemytlige 2. Sats (Allegretto) sig til
Gengæld lige midt paa den slagne
Landevej; den var saa regulær, at den blev
næsten skolemæssig, og sidste Afdeling fik
jeg ikke noget rigtigt Hold paa, hvilket
naturligvis kan være min Fejl, men ogsaa
kan komme af, at, der ikke var saa meget
at tage fat . i. Imidlertid skal med disse
Indvendinger ingenlunde være sagt, at
Sonaten var helt mislykket. Der fandtes i
den mange baade interessante og smukke
Enkeltheder, og man * mærkede J ethvert
Tilfælde hele Tiden, at den var skreven
af en alvorligt villende, dannet og erfaren
Musiker. Og et Stykke som Allegroen
vilde i en anden Sammenhæng vistnok have
kunnet gøre sig fortræffeligt, thi den er bygget
over en kvik Idé og er klar og knap i sin
Form.
I flere Henseender stod over denne
Violoncel-Sonate af Georg Høeberg den
Violinsonate, som samme Komponist bragte
til Opførelse ved »Dansk Koncertforenings»
2. Koncert. Højest naaede den første
Allegro, desværre holdt de følgende Satser ikke,
hvad denne lovede, men atter i dette Værk
mærkede man, at Høeberg er en saa fin
Musiknatur med gode Idéer, og at hans
Kompositionsteknik er saa stor, at man har
Lov til at vente sig et betydeligt Arbejde
af ham en Gang i Tiden.
Tilbage staar at omtale det kgl. Teaters
Opera- Virksomhed, men om den er der kun
lidt at sige. Kammersanger Vilh. Herolds
Udtræden af den faste Kunstnerstab og
hans fremtidig til Gæstespil
indskrænkede’Forhold til Teatret har øvet en meget
uheldig Indflydelse paa dettes Situation.
Siden August Ennas lille Opera
»Prinsessen paa Ærten» opførtes i Begyndelsen af
denne Sæson, har intet nyt dansk eller
fremmed dramatisk Musikværk været opført,
og af Repriserne har kun »Valkyrien» og
.»Siegfried» kunnet samle større Interesse
0111 sig. Men begge disse Forestillinger er
ogsaa al Ære værd, og to af vore yngre
Sangere har ved dem vundet sig en
yderligere grundfæstet Position som
Wagner-sangere: Peter Cornelius, der har sunget
baade Siegmund , og Siegfried, og Helge
Nissen, hvis Wotanskikkelse i begge
Værkerne har mødt en Anerkendelse, der
svarede til Præstationernes kunstneriske Værdi.
At det Kgl. Teater havde engageret den
uforlignelige Berliner-Mime Julius Liebaji
til at optræde som Gæst i »Siegfried», gav
disse i Forvejen saa vellykkede
Forestillinger en yderligere festlig Karakter.
Marts 1904.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
