Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tredje häftet - Agnes Bernauer. »Englen fra Augsburg». Af Carl Behrens. Med 6 Billeder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
I30
CARL BEHRENS.
at kunne blive træt af dem igen. Tænk
paa Kong Erik den fjortende og Karin
Månsdotter i Sverrig, Abailard og Heloise
i Frankrig, Petrarca og Laura i Italien
og Kong Pedro og Inez de Castro i
Portugal.
Særlig dette Par interesserer os her,
thi Inez har månge Lighedspunkter med
Agnes Bernauers tragiske Skikkelse,
ligesom Kong Pedro minder os om Hertug
Albrecht af Bayern, den Månd, som
ulöselig er knyttet til Agnes’ Navn. Dorn
Pedro, der elskede Jagt med Hund og
Falk og tilbad Musik og Dans, ægtede
— som Karl Larsen nylig har fremstillet
Begivenheden i »Det skönne Portugal»
— i Hemmelighed Inez de Castro, en
Æresdame hos hans afdöde Dronning,
som han længe havde elsket. En Dag,
da han er paa Jagt, trænger saa hans
Fader Kong Affonso ind i Klostret, hvor
Inez boer, og lader hende dræbe. I
Raseri herover gjör Dorn Pedro Oprör mod
sin Fader og hærger Landet med Hd og
Sværd.
. . . Hvem var da denne Agnes
Ber-nauer? Ja — hun var hverken adelig eller
Æresdame. Til Gengæld fortoner hun
ikke i Sagnets blaa Uendelighed som
Tove, men kan stedfæstes paa
Virkelighedens Grund, har baade sin Födsels- og
Dödsattest i Orden. Kun en Barber og
Badskærdatter var hun fra den ædle og
velbyrdige Stad Augsburg, hvor hun
levede omkring Aaret 1430. Hendes
Fader hed Caspar Bernauer og boede i
Fölge Krönikens Beretning »zwischen
den schlachten» (hvad der vistnok skal
betyde mellem Pælebefæstningerne ved
Flodbredden) i Augsburg. I en meget
ung Ålder maa han være bleven gift,
thi det fortælles, at han först döde i
i 510 eller 75 Aar efter sin Datters
ulykkelige Endeligt.
I hele Augsburg var Agnes berömt
for sin Dejlighed. Krönikerne roser hen-
des sarte og nydelige Skikkelse og
fortæller, at hun havde långt gyldent Haar.
Hun var saa fin af Löd, at, naar hun
drak röd Vin, kunde man se den löbe
ned i hendes Strube, en
Ejendommelighed, der skäl bevise hendes Skönheds
ualmindelige Art. Man kaldte hende
kærtegnende Englen. Noget authentisk
Billede af hende besidder vi naturligtvis
ikke. Det Portræt, der hænger i
Ber-nauerkapellet i Straubing, og som den
bayerske Historiker Lipowsky har
gengivet i sin Bog om hende, er et rent
Fantasifoster af en eller anden retskaffen
og vindskibelig Malermester i den lille
By, men har dog engang for alle vundet
Hævd som Smykke for Kapellet. Heller
ikke det Maleri, som findes paa
Raad-huset i Augsburg og i Kopi i
Privatbesiddelse i Straubing, tör betragtes som
et ægte Portræt af Agnes Bernauer, der
levede paa en Tid, da det næppe var
Sæd og Skik, at Privatpersoner
forevigedes i Olie.
Rimeligvis gik Agnes sin Fader til
Haande i hans Forretning, der ogsaa
bestod i at tilberede Bade for Folk. En
Historieskriver kalder hende ligefrem
Badejomfru.
Badstuerne havde for hin Tid
omtrent samme Betydning som Kaféer og
Restauranter for senere Slægter. Her
kom Bybefolkningen sammen og dröftede
Dagens Begivenheder. Her traf Agnes
den Månd, som skulde blive
skæbnesvanger for hele hendes Liv. Det var
Albrecht, eneste ægte Son af den
regerende Fyrst af Munchen-Bayern, Hertug
Ernst. I Anledning af en Turnering
opholdt han sig i Augsburg ved Fastelavn
1428, og det var sandsynligvis paa dette
Tidspunkt, at han saa Agnes Bernauer
og blev grebet af lidenskabelig
Kærlighed til den smukke Pige, skönt hun stod
saa langt under ham i Stand, ja egenlig
talt stammede fra uærlige Forældre. Thi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
