Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Första häftet - Per Hallström. Af Harald Nielsen. Med 3 Billeder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
64
HARALD NIELSEN
selv, der staar forkommen og afrakket
overfor den ubønhørlige virkelighed. Farten er
slut, eller rettere den fortsættes ind i det
uvisse, hvor sporene forsvinder.
Alle disse fortællinger ligner hinanden
deri, at de er en udfoldelse af en enkelt
situation eller skikkelse, og i, at de finder
evigheden i nuet, uendeligheden i det
begrænsede. I det sidste bind noveller, han
har udgivet, er »Phocas» en prøve paa samme
kunst, men i »Det stumma» og i »Källorna»
vil man føie en forandring til det bredere.
Det er indflydelsen fra Selma Lagerlöf, der
gør sig gjældende. Stilen faar noget af
hendes søvngængeragtige ro, fremstillingen
noget af hendes samvittighedsfulde
omstændelighed og klarhed. I hans egen
produktion har det tilknytning til hans
genfortællinger efter græske sagn. Det høres
som en helt ny tonart, skøn og højtidelig,
men knap saa særegen som den mere
nervøse og bevægede, i hvilken hans smukkeste
og mærkeligste ting er skrevne.
Man forestillede sig i middelalderen
guldmagerens hverv meget besværligt. Mange
og sælsomme stoffer maatte han öfre, inden
han kunde haabe i kolben at finde noget
af, hvad han søgte: nogle korn af det røde
guld eller et blinkende krystal. Ser man
tilbage over Per Hallströms digtning, synes
man at være vidne til en ligesaa anspændt
virksomhed og et ligesaa begrænset
resultat. Store kræfter mødes, tiden og
personlighedens dybeste stræben, etisk, æstetisk
og erkendelsesteoretisk trang, sætter
hinanden stævne i samme punkt, og saa bliver
udbyttet kun en haandfuld noveller, ja
mindre endnu, hvis man lader dem dække
hinanden — en tanke og en stemning.
Men hvem vil vove at kalde dette
lidet? Hvilket spil og hvilken rigdom er
der ikke i hver af disse smaa mesterværker,
hvor dybt et perspektiv, hvor mættet en
stemning.
Man kan om dem anvende hans egne
skønne ord. De er »smykker af bronse og
guld, som man løfter og slipper igen,
medens blikket drømmende glider hen over
deres mejslede scener».
Hvad en fransk forfatter, Maurice Barrés
har opstillet som et ideal: at forene
eksaltation og analyse, paa engang at kunne
føie saa meget som muligt og at kunne
analysere sig selv saa meget som muligt,
synes naaet her. Med uendelig finhed og
sikkerhed bevæger tanken sig i mysteriet,
omgivet af det og fordybende sig i det,
men aldrig udtømmende det. Enhver af
disse noveller, der saa fuldkommen forener
et klart hoved og et mystisk sind, er som
en lille kostelig draabe, der spejler
himmelen og uendeligheden — hele den »rymd»,
som Per Hallstrøm saa ofte nævner, og
som han visselig har forstaaet at hvælve
over det bedste af sin kunst.
Richard Berghs dubbelporträtt at Per Hallström och hans hustru är afbildadt i Ord och Bild
1905. Bland här ofvan omtalade noveller och dikter återfinnas i Ord och Bild »Falken» (1893) och
»Sangen om jorden» (1897).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
