- Project Runeberg -  Ord och Bild / Tjuguandra årgången. 1913 /
105

(1892-1951)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Andra häftet - Camilla Collett. Av Ragna Nielsen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

CAMILLA COLLETT

105

CAMILLA COLLETT. I 893.

De av ideer og syner har sat ind i
verden, egner sig ikke blot og bart til
at friste et goldt eftertidigt literaturliv.
Den levende virkelighet vil bemægtige
sig det og bygge videre derpaa. . . Vær
forsikret om at jeg med al oprigtig
varme og fuld forstaaelse omfatter Dem
og Deres livsgjerning. Lad ingen faa
Dem til at tvile herpaa — ikke engang
mig selv, om jeg nogen gång skulde ha
git en tilsyneladende anledning dertil.»
I 1879 var jo »Et Dukkehjem»
kommet. At Camilla Collett har influeret
dette som andre av Ibsens verker,
antyder han selv. I et brev av 1889 skriver
han i anledning av »Fruen fra Havet» til
Camilla Collett: »Ja der er
beröringspunkter. Mange endogsaa. Og De har
set dem og fölt dem. Jeg mener hvad
der for mig kunde staa som en anelse.
Men det er nu mange aar siden, at De

gjennem Deres aandelige livsgang,
under en eller anden form, begyndte at
spille ind i min digtning.»

Saa kom i 1877 »Fra de Stummes
Leir» som vakte en hel strid i Danmark,
og saa »Mot-Strömmen» (1879 og 1885).

Det er umuligt i en liten artikel
bare ganske kort at regne op ait hvad
Camilla Collett har skrevet om.
Akkurat som broren tar hun op til
behandling ait fra de mest betydningsfulde
livsforhold til den mindste ting i hjem og
by, ait det som har rört hendes hjerte,
bevæget det til harme eller til
medliden-het. Hos Henrik Wergeland ser vi det
besynderlige fænomen, at han, som
hadde medfölelse med det usleste dyr
der led, er aldeles lukket og blind for
kvindernes lidelse. Han henviser ganske
rolig »Qvindedyret» til hendes plads
mellem manden og dyret, og hvorledes

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 13:53:14 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ordochbild/1913/0122.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free