Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fjärde häftet - Skibsskruen. Av Carl Sörensen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SKIBSSKRUEN
195
af Skibet ene Månd og uden Hjælp og
sætte Skruen paa. Jeg har gjort, hvad
jeg kunde og sagt fra i Tide. Nu maa
De om Resten. Og Mester Hansen
rejste sig, gik ned i sin Kahyt og lagde
sig til at sove paa Sofaen. Det var
mange Dage, siden han havde faaet rigtig
Søvn, saa han sov længe og trygt.
Men da han vaagnede, havde
Styrmanden hittet paa Raad. Han havde
ikke mere Maling i Skibet og følgelig
ikke mere Arbejde til Matroserne.
Derfor havde han fundet paa at lukke op
for Agterlasten, og Folkene var nu i
Gang med at slæbe Hvedesækkene forud
og stable dem op i Druknehullet.
— Det gaar an, sagde Mester Hansen
og smed Mansketskjorten.
Da tre Uger var gaaet, var Mester
færdig med sit Arbejde og Skruen bragt
paa Plads. Det blev fyret op under
Kedlerne. Mester lagde Haanden paa
Styrerattet og lukkede op for Dampen.
Stemplerne rørte sig, bevægede sig og
gik rundt. Maskinen haltede og gav
sære Lyde fra sig, men den gik. Der
kom Støthed i Skibet. Det tog sig
sammen og gik fremover. Det var ikke
længer et dødt Aadsel men et tænkende
Væsen med Vilje og Maal. Skruen
hinkede rundt agter, langsomt og
besværligt som en Invalid, der havde
ondt ved at følge med. Men den gjorde
sit Arbejde og var en Skrue.
— Bare det gaar, Smed, sagde
Skipperen.
— Det skal nok gaa, sagde Mester
Hansen. — Bare vi er forsigtige.
Og Mester Hansen var forsigtig, og
det gik. Han lod Maskinen gøre tredive
Omdrejninger i Minutten, og Skibet gled
frem for under halv Kraft, men det gik
frem. Kaptejnen regnede Bestikket ud,
Roret svingede, og »Anna» laa atter Kurs.
Skib efter Skib indhentede det og gled
forbi som i Leg, men hvad gjorde det.
Det var en spændende Sejlads, langt
mere spændende end nogen Kapsejlads,
og Kaptejn Holrti og Mester Hansen fik
ikke ret megen Søvn i Øjnene, saa længe
den varede. Det var to Døgns Sejlads,
og de var fem Dage om det. Men den
fik omsider Ende, og en Lørdag
Eftermiddag fortøjede »Anna» i Waterside
ved Londonderry, og Kaptejn Holm gik
i Land og telegraferede til Rederiet.
Det var et langt og udførligt Telegram
fuldt af Forklaringer, og det endte med
at spørge, hvad de nu skulde gøre
yderligere. Det indtraf paa Rederiets Kontor
kort efter Lukketid og blev brudt af
første Maskininspektør, der stod med
Hatten i Haanden og endnu ikke var gaaet.
Han bestilte straks en Bil og kørte til
Jernbanestationen, og to Dage efter gik han
over Landgangen ombord paa »Anna».
Den ellers saa hvasse og
umedgørlige Herre var øjensynlig i godt Humør.
Han nikkede elskværdig til Kpt. Holm
og gav første Mester Hansen Haanden.
Det var et Haandtryk, som Mester
forstod at værdsætte. Kort efter stod han
nede i Maskinen og saa sig opmærksomt
omkring.
Der saa farligt ud dernede. Væggene
var sværtet af Kul og afskallede af Hede.
Skoddet ind til Fyrpladsen var revet og
flænget bort, og Resterne af det var
forbidt af Mejsler, bøjet af
Hammerslag og sønderskaaret af Brækjern og
Staalsakse, som havde en Jætte raset mod
det i blind Ødelæggelseslyst, og gennem
den mægtige A åbning saa man som
gennem en Portal ind mellem de tre Kedler
helt ind i Fyrpladsens kulsværtede
Halvmørke. Men midt i Ødelæggelsens
Vederstyggelighed stod Maskinen, uskadt
og sund, ren og velpudset, som en
hvilende Kæmpe med sine kolossale
Knytnæver og blanke Staalarme.
— Ja, sagde Mester Hansen
undskyldende. — Her ser jo ikke videre kønt ud.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
