Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Andra häftet - Den politiske Frase. Af Georg Brandes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
umuligt kan forblive i den Situation, som
derved er skabt.
Amerika kan ikke roligt se til, mens
Japan udvider sit Herredømme saaledes,
at det bliver Østasiens ledende Magt.
Det vil derved tillige blive det stille
Oceans. Det truer Filipinerne, og,
saavidt skønnes, er de Forenede Staters
Flaade ikke i Stand til at forhindre en
Overrumpling af de fjerne Filipinske Øer.
Japan, der hades i Canada som i
Australien, er overfor Amerika i en
Tilstand af Forbitrelse, da Bosættelse i
Californien er dets Indbyggere forment.
Dertil kommer, som vel bekendt, at
Japan, der har slugt Korea og holder
Koreanerne i en oprørende Tilstand af
Ufrihed, ved en hemmelig Traktat, som
den naive Præsident Wilson var holdt i
Ubekendtskab med, har faaet sig den
stærkt befolkede og rige kinesiske
Provins, Shantung, tilkendt. Japan vil ikke
give slip paa Shantung. Men de Forenede
Stater betragter det som en Trusel
mod dem, at Japan sætter sig fast her.
Og England vil ikke bidrage til at
fordrive Japan fra denne kinesiske Provins,
da England har bragt andre, langt større
Stykker af Kina, Provinserne Szechuen
og Svantung med Yangtse-Dalen, under
britisk Indflydelse.
Washington-Conferencens nærmeste
Formaal har været det, ifølge
Nordamerikas Ønske og Vilje at faa Alliancen
mellem Storbritannien og Japan opløst.
Meningen med Washington-Conferencen
synes dog især at have været Kinas
Deling mellem England, Frankrig, Japan
og de Forenede Stater, ikke en Deling
som Polens i det 18. Aarhundrede; det
er nutildags Jernbaner, Miner, Post og
Telegraf, Havne, Banker, over hvilke
Magternes Indflydelse udstrækkes og
angaaende hvilke Indflydelsen deles. Det
sker bag lukkede Døre, medens Aviserne
fyldes med Underretning om, hvor mange
Krigsskibe Stormagterne er blevne enige
om ikke at bygge. Før Ruslands
Sammenbrud i 1917 strakte Ruslands
Indflydelsessfære sig over 42 Procent af
Kinas Territorium, Englands sig over
27 Procent, medens Frankrig kun havde
3 Procent, Japan 4 Procent og Tyskland,
hvis Besiddelser for enhver Pris skulde
fravristes det, en enkelt Procent. Den
Dag i Dag larmes der især saa stærkt
over Japans Indgreb i Kinas Suverænitet
for derved at dække over Storbritanniens
ganske anderledes voldsomme Indgreb.
For at overplastre den af Nordamerika
krævede Opløsning af den engelsk-japanske
Alliance blev der indgaaet et
saare lidet betydende Forbund imellem
de fire Stormagter med Hensyn til
Stillehavet, i hvilket Frankrig for at
tilfredsstille dets Ærgerrighed optoges, skønt det
i Stillehavet er uden Indflydelse.
Saa længe England endnu befandt
sig i Alliance med Japan, hævdede det
med Rette, at denne Alliance ingenlunde
var rettet imod de Forenede Stater.
England hverken kunde eller vilde
udsætte sig for at komme til at staa
overfor Nordamerika som Fjende. Og nu
er Alliancen altsaa ryddet af Vejen.
Men England og Fristaterne staar trods
deres Forbund under Krigen og tiltrods
for Fjernelsen af den Anstødssten, som
Alliancen med Japan udgjorde, alligevel
nu ganske anderledes til hinanden end
1914. England er blevet Nordamerikas
Skyldner, et Forhold, Verden ikke før
har kendt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
