Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sjunde häftet - Bellman og Danmark. Af Birket-Smith. II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Bellman og D anm ar k
Fot. y. Peters
Sven Scholander, i Spj.
efter denne radikale Omtaxering af Bellman
har villet indfatte ham i sin Perlekrans . . .
Samme Aar (1898) holdt O. Schöning
en Forelæsning ved Magisterkonferens i
nordisk Filologi betitlet: Bellmans
digtning og dens indflydelse i Danmark. I
noget udvidet Form blev den 1904 udgivet
i »Studier fra Sprog- og
Oldtidsforskning», og selv om den ogsaa er noget
nøgtern og tør i sin Opfattelse, maa man
dog indrømme, at den er et flittigt og
omfattende Arbejde, der søger paa upartisk
Maade at gøre Ret og Skel, og som
indeholder adskillige skarpsindige Iagttagelser
og rammende Bemærkninger.
Som en ejendommelig Modsætning til
Schonings jordbundne Bellmansopfattelse
kommer samme Aar (1904) Vilhelm
Andersens Behandling af Bellman i
»Bacchus-toget i Norden»: Han løfter ikke alene
Bellman selv, men ogsaa Personerne i
Fredmanssangene op i et dionysisk Plan,
hvor Fader Berg bliver en tungsindig
Pansfigur, Jergen Puckel en ægte
Marsyas, Mollberg og Movitz Silener. Om
Movitz siger Vilh. Andersen:
Hans Følelsesliv er mere kultiveret. Han kan
i et begejstret Øieblik kaste Hat og Paryk i
Vandet og drikke hele Verdens Skaal. Han er
Kunstner; hans Musik er meget finere end de
andres . . . Han er tillige Maler og . . . har
en Sjæleglæde af at fæste Bergstrømskans
Billede paa Lærredet . . . med Movitz er
Satyrlivet, den fri, dionysiske Tilstand ved at blive
til Kunst . . .
Ulla er »Musen» i Satyrspillet, men
Fredman selv er den Satyr, der staar
Guden nærmest.
Han er evig ung, eller rettere: han er uden
for Tiden ... I alle sine Nydelser gaar han
til Højden eller Dybden, Ekstasen . . . Han
der bedre end de andre forstaar at leve
Øjeblikkets Liv til Bunden, ved ogsaa bedre end
de, at Livet kun er Øjeblikke, der forgaar og
ikke kommer tilbage . . .
365
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
