Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Åttonde häftet - Livsskildringer i norske Romaner. Av Charles Kent
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Liv s s kil dr in ger i norske Romaner
det som noe stort at bli elsket av ham —
for første Gang er hun i en virkelig fin og
hensynsfuld Mands Hænder. Og det begynder
at virke paa hendes Karakter: »Hun var
glad i ham, slet og ret glad i ham, ikke som
elsker, men som menneske. Han var den
første og eneste som hadde vært rigtig,
uselvisk god i sit forhold til hende.» Med
overbevisende Indsigt er det nu skildret, hvordan
denne hans Finhet ganske vist kalder paa
det ægte og sande i hende, — men hvordan
ogsaa dette værdifulde maa kjæmpe mot alt
det Ugræs som har vokset op i hende de
siste ti Aarene. Dette at gi sig helt over, at
gi Avkald paa Løgn og Stemningsrus og de
korte, men lokkende Glæder i de flygtige
Forhold, — det skjærer i hende som Kniver. Saa
er det jo ogsaa det, at han er saa meget
ældre. Og saa falder hun, og Forholdet
mellem de to sprænges; og bare en Tilfældighet
gjør at Bruddet ikke blir endelig, men at
Wilhelm Linaae holder fast paa hende og
tilslut, som døende, ogsaa gifter sig med
hende. Men han kan da hviske til hende, før
lian dør: »Laila, jeg har vært dum,
utaknemlig, uten dig vilde jeg jo ingen virkelig
oplevelse hat!»
En av Bokens Personer, Wilhelm Linaaes
Niece Dagny har tænkt det saa tidt: Tiden
for den linaaeske Kreds var forbi. »Det
var sørgelig, gudbevares, stil og kultur gik
tilgrunde. Men ingen skulde faa indbildt
hende, at naar det der ( : Arbeiderbevægelsen)
engang var begyndt at vokse utenfor
gjær-det paa Løkken, saa vilde de indenfor
kunne stanse det!» Men som hun ser ham ligge
død, saa er det som der over det voksbleke
Ansigt er som et fjernt, fjernt Haab om
Evigheten. »Og Dagny tænkte videre: hun
tok feil ... da hun sa: »væk med den linaaeske
kreds.» Der var meget bakvendt til i
verden, men der maatte ofres noget for at
frembringe en som ham som nu laa død der. Et
menneske, hvis svakhet var dets styrke.»
Ja, der er meget bakvendt til i Verden.
Det er nu engang saa, at Kulturen er et
Offervæsen. Man kan ikke ha det fine uten
at betale med noe simpelt. Man kan ikke ha
den store Eros til Ideal sammen med den fri
Kjærlighet. Den store, den fine Kjærlighet
kan bare trives, hvor Kvindens Dyd har sin
dryge Pris. Og hvor Prisen for Kvindens
Dyd er Ægteskap, der maa der ogsaa findes
Prostitution. At Prostitutionen minker i vore
Dager, betyr at Respekten for det erotiske
minker. Det betyr at der blir færre, ikke
4 77
Johannes Thrap-Meyer.
bare av dydige unge Piker, men ogsaa av
Mænd, »hvis svakhet er deres styrke».
Av det Kulturens Offervæsen som var
Bakgrunden for »den linaaeske Kreds», faar
vi et ørlite Glimt i Thrap-Meyers
Dobbeltroman. Men vil noen vite, hvad
Prostitutionen var i otti- og nitti-aarenes Kristiania,
saa kan han læse Fredrik Parelius’ nye
Roman.1 Ideen i Parelius’ Bok er ganske vist
ikke at skildre Prostitutionen i og for sig.
Hovedsaken for Forf. har vært at skildre et
Menneske med en Selvopholdelsesdrift saa
ukuelig at den ikke lar sig kvæle selv av det
Nedværdigelsestempel som den offentlige
Prostitution sætter paa sin Gjenstand.
Hovedpersonen i Romanen er en Landsens
Uskyldighet som kommer til Hovedstaden for
at søke Tjeneste, efterat Familien har
maattet gaa fra Gaarden. Hun forføres — ganske
efter den fælles Opskrift i de gamle
»naturalistiske» og den folkelig-melodramatiske
Litteratur — av en av »de fine»; og ikke før
har hun faat et Barn med ham, saa falder
hun for en Forfører til og faar nok et Barn.
Hun greier ikke at fø begge Barna ved
»hæderlig» Arbeide og saa drives hun ind
i Prostitutionen. Hun stræver imidlertid
opover igjen — sparer Penger, kjøper en
Forretning og blir utskrevet av Politiets Ruller.
1 Drift. (Aschehoug.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
