Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Andra häftet - Fra Grønlands Middelalder. Af Poul Nørlund
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Poul Nor lund
Ig a li k o s nuværende »K o n g ei>,
S e b u l o 11.
Hans Hovedbeklædning er kun en Hatte-
skygge med Elastik, Kajakmændenes
almindelige Solskærm.
Vis, og af Gudehove er ingen Spor fundet,
saaledes som paa Island. Men de unge.
raske Vikinger, som i Vesterlandene
havde ladet sig overbevise om den nye Guds
Overlegenhed over de gamle, var ikke i
Stand til at organisere den nye Kirke og
til at sikre, at Troen bragtes videre til de
opvoxende Slægter. En Missionspræst i
Ny og Næ gjorde det heller ikke. En
varig kirkelig Institution kunde kun
opretholdes under en stedlig Biskops Ledelse,
det forslog ikke, at den grønlandske
Kirkes Primas sad i Bremen eller senere paa
Island, da ingen af disse Bisper
nogensinde selv visiterede der i Landet eller
sørgede for at der regelmæssig sendtes
Præster ud. Under disse Omstændigheder
var det, at et selvstændigt grønlandsk
Bispedømme blev en bydende Nødvendighed,
og det vidner højt om Grønlændernes eg-
ne kulturelle Kraft, at de selv
gennemførte dette Bispedømmes Oprettelse. Det
var ikke et Formynderskab der blev dem
paatvunget.
Ved Gardar eller Igaliko fandtes fra
Bebyggelsens første Tid en af de største
og bedste Gaarde, som Bønderne nu
udlagde til Sæde for Biskoppen; den laa saa
centralt som tænkeligt, og Stedet havde
derfor ogsaa allerede før Bispetiden
været Mødepladsen for de aarlige
Tingstævner. I 1126 kom den første Biskop til
Gardar, og man kan vel sige, at Grønland
er blevet styret herfra i de følgende
halvandet hundrede Aar, indtil den
grønlandske Fristat i 1261 gav sig ind under
den norske Krone. Selv denne statsretlige
Forandring har næppe heller grebet dybt
ind i det lokale Styre, hvori Kirken
vedblev at være den faste Rygrad.
Af den gamle Domkirke stod for 100
Aar siden Murene bevaret i 2 m.s Højde,
og endnu for 30 Aar siden var de
synlige over Jorden, men i 1926 var der kun
enkelte Sten, som hist og her kiggede
frem over Græsset og kunde vejlede os.
Den maatte da udgraves, og udgraves til
Bunds, for at det kunde lykkes at
klargøre dens Bygningshistorie og hele
almindelige Karakter. Den skal naturligvis ikke
sammenlignes med Europas Kathedraler,
heller ikke med Skandinaviens, thi saa
skrumper den ind til kun at gælde for en
større Landsbykirke. Men paa den Maade
kan man gøre alting smaat. Det gælder
altid om at finde den rette Maalestok, og
her frembyder den sig af sig selv. Island
var Moderlandet for de grønlandske
Kolonister, og det er der, vi finder den
bedste Maalestok til Vurdering af Forholdene
paa Grønland; det viser sig,
overraskende nok, at de grønlandske Sognekirker
eller Bondekirker, som i de sidste
Menneskealdre er fremgravede, er væsentlig
større end de tilsvarende islandske. Og
efter hvad vi ved om de to middelalder-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
