- Project Runeberg -  Ord och Bild / Fyrtiosjätte årgången. 1937 /
99

(1892-1951)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Andra häftet - Ny dansk Lyrik. Af Kjeld Elfelt

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Ny dansk Lyrik

Af Kjeld Elfelt

VEM TØR SPAA? — Aarets Høst

var saftig og forbavsende sød i Druen. Om
Aargang 1936 faar sin særlige Stjerne i
Vinlisten, vil vise sig, naar Lagringens Tid er
forbi.

1936 gav gode lyriske Løfter, der
forhaabentlig indfries til Guldmøntfod af Fremtiden.
En ny Skare Lyrikere, forskellige som Ræv
og Lærke, er i samlet Fremmarch til
Afløsning af den Digtergeneration, der gik i
Jorden med Tungen bundet af Sorg — og en
lyrisk Krigsungdom, der forsøgte at helbrede
en Verden i Sygdom og Kanontorden med
ekspressionistisk Livshenrykkelse,
kommunistiske Manifester paa Vers og bacchantiske
Oder til Snapsens Pris. Emil Bønnelycke
har tilsyneladende digtet sin sidste Hymne;
Hans Hartvig Seedorff Pedersen
forfatter Festkantater og Kalif-Eventyr og
Frederik Nygaards flydende Talegaver døde i
Tavshed. Af de »forhenværende» vendte
kun den uforanderlige Glædesapostel Axel
Juel og Tom Kristensen tilbage, saaret,
men med Stemmen nogenlunde i Behold.
De bør modtages med den Respekt, Modet
kræver. Lyrik er et farligere Haandværk end
Krigerens.

i.

Axel Juel er en dresseret og hyggelig
Holger Drachmann. Hans Moral, der hverken
skræmmer de ubefæstede eller knalder af
Had, er Glædens og den borgerlige Velfærds:
vær god — og du belønnes, ikke i Himlen
eller af den troløse Medskabning, men i
Hukommelsen med et gyldent Minde, der lader
sig opbevare som en Lykkeskilling af Guld!

For Axel Juel er Smilet og den
barmhjertige Gerning baade en moralsk Støttekapital
i Stormens Tid og det skarpeste Vaaben mod
Døden, der nærmer sig som en »mild, poetisk
Skygge» og den hastigt ilende Tid, der des-

Axel Jtiel.

værre sletter baade Glædens og Sorgens
Regnskab af Tavlen. Axel Juel lever rigeligt
paa Mindet om Ungdommens glemte Veje
under susende Natteræer; de nænsomme Ord
og en aftenlig Hyggetime ved et festligt Bord
i Kroen »Her og allevegne», hvor den »altid
gode Vært» beskæmmer sine fattige, rige,
hovmodige eller svigefulde Gæster med
Hjerte-Glæde og et venligt Sindelag, der er tilfreds
med ingen Løn eller Utak:

Den gode Vært er altid glad,
han rydder Bænk og Bord
og tapper af det rette Fad
og fatter uden Ord.

Axel Juel: Lykkeskillinger. Gyldendal. — Tom Kristensen: Mod den yderste Rand. Gyldendal.—-Jens
August Schade: Kærlighed og Kildevand. Aschehoug. — Paul la Cour: Dette er vort Liv. Gyldendal. —
Poul P. M. Pedersen: I Mørket og Blæsten. Aschehoug.—-Sigfred Pedersen: Sørgmuntre Sange.
Branner. — Viggo Jensen: Nordlys. Nyt nordisk Forlag. — Ib Lange: Fortrolige Ord. Jespersen og Pio. —
Kaj Munk: Knald-perler. Nyt nordisk Forlag.

99

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed May 8 14:59:34 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ordochbild/1937/0119.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free