Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fjärde häftet - Symfoni i rødt. Studie i den Michaëliske Digtning. Af Jørgen Andersen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Jørgen Andersen
Sophus Claussen forstod den Kunst til Maade
—• Michaelis stundom til Overmaal, f. Eks.
i »Bajadere»
Nu har sit Hylster Foden krængt
og som en Ham ad Gulvet slængt
— den lille varme Fugl har sprængt
sin sorte Silkerede.
Digteren har bare villet fortælle om en
Dame, der valgte Sko Nr. 36 til Fod Nr. 39,
og den deraf opstaaede Konflikt. »Den lille
Fugl» er ingen vist glad for uden Digteren.
Hvorfor skal Ornitologien inblandes her —
som i Holsteins Violdigt »Min lille Blomst»,
som han er saa glad for, at han ogsaa udnævner
den til »min lille Fugl». Mon den har siddet
i Bur eller bare i Väse?
Sommetider er et bestemt heldigt valgt
Billede anvendt skødesløst flere Gange —
uden Kontrol om det passer (ligesom hine
Personer hos Holberg, der blev strøget af
Mesteren ved senere Omarbejdelser, men som
fik Lov til at beholde Navn et enkelt Sted
eller glemte at tage alle deres Replikker med,
før de forsvandt).
Af følgende tre Eksempler:
Prinsessefodens smalle Marmorbro
har gemt sin Skønhed i den sorte Sko. (»Gulnare»)
Mellem flade og styltrende Sko
er din Gang som en Skønhedens Bro.
(»En Bacchantinde»)
Den (Foden) buer stolt sin smalle Bro,
af Hælens Slankhed hævet. (»Bajadere»)
er det let at se, at det første og sidste er
fortrinligt — Nr. 2 mindre lykket. — De, der
ønsker et konkret Eksempel paa
Indledningens Modstilling af Röde og Michaelis, bør
efter »Det venezianske Glas» læse »Det
spanske Sjal» — »en Drøm af blodrød Silke
i gyldne Sole farvet».
»Alpeglød», en Symfoni malt med de
skæreste Farver: »En safirblaa Stjerne sitrer. /
Bjergets Silhuet forsvandt: / hele Rummets
Stjerne glitrer / som i Støv af Diamant.»
(En Stemning, kuldskær og sårt, som det ogsaa
er lykkedes en »anden» Franskmand, Henry
Bordeaux, at skabe i Novellesamlingen »La
Vie est un Sport».) Næste Dag: »En
krystalklar Morgen messer, / mens en skyldfri Jord
staar op.» Bjerge gør visionær. »Credo»
forlanges sikkert ikke at tages højtideligere
end sin Melodi (Fredmans Epistel Nr. 10).
Værdierne roterer lysteligt imellem hinanden.
Bibel — Talmud ligelig,
Alkoran og Pali
— hver en Tro usvigelig
gør sin Dyrker salig.
Vön Buddinge hos Hostrup kunde ogsaa
være med paa denne Melodi.
Her med Fryd jeg Rigdoms Spor
overalt opdager.
Gaasesteg — Mahognibord —■
Sølver-Lyses tager.
Mere materialistisk vil man sige om det
sidste. Mon?
Første Gang Michaelis gennemspillede sit
Credo i »Den fuldkomne Visdom», tog han sig
og andet alvorligt. Her grimasserer han.
Odén blev en Burleske. — En Rodin-Studie
mangler ikke hos denne Kunstelsker. Han har
vei som enhver anden følt Rodin-Museet som
en raffineret Hors d’oeuvre, naar Louvre med
sit svimlende Tal af Kunstskatte begyndte
at overmætte Beskueren. Betagende er den
franske Mesters Opus »Skaberhaanden»,
betagende den danske Gendigtning af
Oplevelsen:
Af Stenbruddet strækker en Skaberhaand sin Klo,
faar Marmor til at aande og Malme til at gro,
saa Skorperne brister om de Nyfødte to.
Intuitivt i Opfattelse som Gengivelse.
Michaelis maa have været en god Fører at
have med paa Museum.
Med en Hymne til Fødebyen Odense og
H. C. Andersen er vi naaet ud til de allerede
omtalte Litanier fra Verdenskrigen og er
dermed ved Vejs Ende. De Læsere, som
kender Samlingen og som kunde føie sig
narret for dens bedste Digt, skal ikke blive
det. »Atlantis» er gemt som en Slutsten,
bedst samlende til et Hele de Brudstykker
og Tilløb til et Livssyn, hvis Paavisning har
været »en af de røde Traade» i denne
Undersøgelse. Hør Optakten, knugende ensom,
men derigennem frigjort, stærk.
Jeg har Havet i mit Indre
op af tusind Favne Vand
ser jeg Minareter tindre
fra min Længsels sunkne Land.
Langt fra Livets daggraa Kyster
gaar det dybe Ocean,
som i Bølgekaos kryster
mine Drømmes Ispahan.
For Tanken ligger det i Fortsættelse af
»Palmelandet», vi tidligere blev fortrolige
med, og som blev Maalet for alle Længsler,
226
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
