Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Andra häftet - Dansk biografisk Leksikon. Af Franz v. Jessen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Franz v. Jessen
blot maa være et til offenlige Bibliotekers
Hylder bestemt Galleri af
Fortids-Berømtheder, uden Kontakt med Livet igaar, idag
og imorgen.
Desuden kan ogsaa Afdøde-Principet føre
til Absurditeter: Hansen, Petersen og
Sørensen er tre af Samtidens i lige Grad og paa
lige Fod omtalte, muligvis omstridte
Personligheder. Hansen er spillevende, da de
andre berømte Hansen’er foreviges i
Leksi-kon’et; følgelig kommer han ikke med. Da
Petersen skal for, drages han ganske vist
med Døden, men et Mirakel kan ske, og
ogsaa han maa derfor vente paa, at en ny
Bricka eller Engelstoft i Sankt Peder’s
Lignelse indlader ham i sit Pantheon.
Sørensen derimod, som sov stille hen, allerede da
Rasmussen’erne var under Biografering, faar
sin Statue rejst, fordi, som Bellmann sang
om sin Ven Cornelius, der døde ved sine
femti Aar, han nykter nu vid englar står.
Men — er det nødvendigt at fremhæve? —
jo mere levende en Personlighed er i
Samtidens Bevidsthed, desto finere maa den Sigte
være, gennem hvilken han skal passere paa
Vejen ind i den biografiske Haandbog. Det
er maaske en af de vanskeligste Opgaver, der
paahviler et saadant Værks Ledelse, at skelne
mellem Berømmelsens indre Gehalt og
døgnprægede Glans, Forholdet mellem dens
øjeblikkelige og dens varige Lys-Effekt. Mig
forekommer det, at Engelstoft’s Leksikon i det
store og hele har løst denne Opgave
tilfredsstillende, med Tilbøjelighed til snarere at være
for gæstfri end for afvisende. En i
Enkeltheder gaaende Kritik maatte til
Forudsætning have Kendskab til Værkets Indhold
paa alle det samtidige Kulturlivets
Omraader, og det mangler mig. Derfor kan jeg kun
i Almindelighed sige, at indenfor de
Omraader, hvor jeg til Hverdag færdes, har jeg
undertiden fundet Sigtens Næt for aabent i
Maskerne, men i intet blot nævneværdigt
Tilfælde er jeg bleven irriteret af være sig
Over- eller Under-Vurdering.
I høj Grad anerkendelsesværdigt er
Redaktionens konsekvent gennemførte Princip:
ikke at udlevere samtidige Personligheder til
Tilbederes eller Ærkefjenders Biografering,
men at betro dem til kyndige Medarbejdere
med overvejende sympatisk Indstilling
overfor Objektet. Dette Princip er anvendt med
Takt indenfor en Skala, som strækker sig
fra tør Data-Opremsning med blege
Adjektiver til fyldig Skildring med intens Værd-
sættelse. Saaledes undgaaes, at Værket
bliver en Næringskilde for polemisk Larm,
derimod ikke, at en noget ensformig, graalig
Velvilje breder sit Slør over adskillige
Fysiognomier, hvis solideste Adkomst til
Forevigelse har beroet paa, at de af en eller anden
Aarsag vanskelig kunde forbigaaes, naar de
nu engang var levende og følgelig kunde
løfte deres Røst i det præcise Øjeblik, da deres
Efternavns Forbogstav i Udskrift lyste for
Redaktionens Øje.
Valget af biograferede Personligheder paa
det vanskelige og farlige Grænseomraade er
da truffet ikke alene med Kyndighed, hvad
man paa Forhaand kunde vide, men med en
sjældent svigtende Omsigt. Som
Arbejdsredskab er dette monumentale Værk paalideligt
og nyttigt; det lader ikke sin Bruger i Stikken;
sommetider frister det ham ved at byde til
større Selskab, end han skøtter om; yderst
faatallige er de Tilfælde, i hvilke han maa
savne den Gæst, han ønskede at træffe.
Blandt Medarbejderne er det store Flertal
Fagmænd og -kvinder af Rang og Vægt paa
alle moderne dansk Kulturlivs Omraader.
Nogle af dem er tilmed ypperlige Skribenter,
og blandt disse kunde man atter, om man
vovede det, fremdrage en Elite, som mestrer
Portræteringens krævende Kunst. Hyppigst
forekommer den stofmættede Skildring,
tilvejebragt ved intensiv Koncentration,
ligesom sukkende af Forfatterens Öfre til
uomgængelige Pladshensyn. Redaktør Engelstoft
vil en skønne Dag ved Vejs Ende kunne
sige, at foruden sin øvrige Indsats i
Videnskabens Tjeneste har han dannet en
biografisk Skole, i hvilken kræves Modenhed,
Kundskabsfylde og Stofbeherskelse. Men
sandelig ogsaa en Disciplin, hvis Symboler
hverken er Ris eller Ferle, men Blaakridt,
Saks og Tommestok. Saafremt hver enkelt
Forfatter, der faar tildelt Biograferingen af
netop den Personlighed, hvis Data og Fata
han er bedst fortrolig med, kunde skrive
løs af sin Videns Fylde og sine Tankers
Rigdom, til hvilken Lavine vilde Værket da
ikke vokse! Over Medarbejdernes — eller
Elevernes — Indgang til den Engelstoft’ske
Skole staar Indskriften: I Begrænsningens
Kunst viser sig Mesteren. Ak, Mestrenes Tal
er ringe, selv i Dansk biografisk Leksikon’s
Stab. Men det har vist sig, at i Engelstoft’s
Skole kan endog de snakkesalige lære at tie
paa de rigtige Steder og de af Stof
overmættede at skelne mellem væsenligt og
92
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
