534 (Ord och Bild / Femtionde årgången. 1941)

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tolfte häftet - Mindelunden ved Jægerspris. En dansk-norsk Nationalpark. Af Vilhelm Slomann

scanned image

<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Vilhelm Slomann

Fot. Mogens Koch,

Niels Lembaks Støtte. 1780.

brog »s sprængte Skibsstævn gengivet i en
mægtig, oprevet Egeplanke; Peter
Colbjørnsen, der under Frederikshalds Forsvar
opfordrede Borgerne til at afbrænde Byen og
tage Tilflugt til Fæstningen, og selv som den
første satte Ild paa sit eget Hus, mindes
med en Støtte, gengivende en afbrændt
Bindingsværksmur i Marmor.

Man kunde opregne Eksempler paa den
nydeligste fortællende Vignetkunst i Sten,
men de skal helst ses. Lad mig nævne, at
Krigsbedrifter langtfra er saa dominerende
en Adkomst til at mindes, som man skulde
tro. Det var en civil Tid. Rigens Kanslere,
Læger og andre lærde Mænd, Præster og
Digtere findes i stort Tal. En for de fleste
nu ukendt Nordmand, Niels Lembak, har
faaet en smuk Støtte; han var
Bondevelgører i Guldbergs Aand og er udførlig
biograferet hos Malling.1

Den af Freund fornyede
Tordenskjold-Støtte er af Granit; Regnskabet viser hvilket
Haandværk der ligger i et saadant
Monument; paa dette har to Arbejdere poleret
hver i 300 Dage; ogsaa som Arbejde
repræsenterer de 56 Monumenter en ikke ringe
Arv.

Hvorledes gik det til, at Historikere i
den saakaldte Rationalismes Tid, fandt det,
man kalder Stemningshaven for det
naturlige Instrument, hvormed de vilde
fremkalde en fædrelandsk, en national
Vækkelse? Og hvordan bedømte man dette
Forsøg i Samtiden?

Paa ingen anden Tid har Haver i Europa
indtaget en saa central Plads i den
egentlige Litteraturs og de dannedes Verden,
som den gjorde i det 18. Aarhundredes
anden Halvdel. I Goethes
»Wahlverwandt-schaften» er den Handling, som sætter
Fortællingens Hjul i Gang, Omlægningen af
en Slotshave. Charlotte, den erfarne Frue,
begynder med økonomisk begrænsede, i
sig rigtige Enkeltforbedringer; Edvard,
hendes entusiastiske Månd, drager om Aftenen
de store engelske Haveværker frem og
læser højt af dem og forklarer Plancherne;
den kloge, skolede Hauptmann har det
store Overblik; han udkaster en Plan for,
hvad der skal naas og tilrettelægger
Arbejdet; han vinder Charlottes Hjerte imens
og Edvard taber sit til Ingenuen, der ogsaa
begynder med at løse et Haveproblem.
Heri genspejler sig et alment Træk i
Datiden og Goethes egen Beskæftigelse med
Slotshaven i Weimar i Aarene efter 1778.

I 1825 noterer Eckermann, at Goethe
har udtalt sig om Omsvinget i Havein-

1 Lembak var Sorenskriver i Norge Mød
1750); han lod forfærdige en Del firkantede
Sølvstykker med Indskrift til »den flittige Bonde»
og skænkede disse som Opmuntringspræmier;
Wiedewelt har benyttet disse i Monumentets
Krans.

534

<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>

Project Runeberg, Wed Mar 20 10:46:23 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >> https://runeberg.org/ordochbild/1941/0594.html

		Ord och Bild / Femtionde årgången. 1941 / 534 (1892-1951) Table of Contents / Innehåll \| << Previous \| Next >>
	Project Runeberg \| Catalog \| Recent Changes \| Donate \| Comments? \|