Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Femte häftet - Det kongelige danske Selskab for Fædrelandets Historie 1745—1945. Af Bjørn Kornerup
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Bjørn Kornerup
lukkende har virket til Fremme af det
Formaal, som Stifterne enedes om.
Ved Stiftelsen af Videnskabernes Selskab
havde Gram tiltænkt sin unge Ven en Plads
som »Adjunctus» i dette, som Medhjælper
for de egentlige Medlemmer, men Langebek
følte sig krænket over ikke at blive kendt
værdig til at optages blandt de egentlige
Medlemmer og afviste i ungdommeligt
Overmod det gode Tilbud. Til en Ven,
hvem han gav Meddelelse om Stiftelsen af
det nye Videnskabernes Selskab, skrev han
de ofte citerede sarkastiske Ord: »Jeg
uværdige bliver vel og Bud eller Fyrbøder
derved. Men jeg for min Part har i Sinde at
betakke mig derfor og bede, at jeg enten
ganske maa være fri eller bie, indtil jeg
kan fortjene Sted iblandt de rette Membra;
thi i et Collegio, som just angaar de Ting,
som jeg i en 8 Aars Tid aleneste har lagt
mig efter, vil jeg nødig være Dreng under
mange, som næppe har kigget ind i
saadanne Ting, og ikke en Gang har ret Smag
paa nogen Part af vore Antikviteter.» I
Følge Tidens hele sociale Tankegang havde
det dog været utænkeligt, at han, den Gang
blot en »ubefordret Studiosus», havde
kunnet finde Optagelse i et Samfund som
Videnskabernes Selskab Side om Side med
Landets berømteste Lærde.
Denne Episode blev imidlertid den ydre
Anledning til, at Jacob Langebek faa Aar
senere i Forening med nogle faa Venner
besluttede sig til selv at stifte et lærd
Selskab alene til Fremme af Studiet af
Fædrelandets Historie og Sprog. Den 8. Januar
1745 holdtes Selskabets første officielle
Møde i Grams Professorgaard, hvor
Langebek havde sit Hjem, og samtidig forelaa
det første Hefte af det Samlingsværk
»Danske Magazin», som nu i 200 Aar har
dannet Hovedhjørnestenen i Selskabets
Arbejde. Den Dag i Dag fremtræder dette
væsentlig i den Skikkelse, Langebek har
givet det. Den Gang som nu bestaar
Indholdet af hidtil utrykte Breve og Akt-
stykker til Oplysning om Danmarks
Historie, og stadig bærer det paa Titelbladet
det gamle, af Langebek valgte, Motto: Til
Fleres Nytte.
I Løbet af forbausende kort Tid vandt
det unge Selskab en fast Position. Fra
mange Sider lød der stærke Lovord om
dets Publikationsvirksomhed og om dets
store Indsamlingsarbejde af »Antikviteter»
(Breve, Haandskrifter, gamle Bøger,
Mønter, Segl o. 1.), som stod i Forbindelse
hermed. Allerede Christian VI gav Selskabet
Prædikat af »kongeligt», og hans
Efterfølger anviste det udmærkede Lokaler paa
Charlottenborg, det lille yndefulde Slot ved
Kongens Nytorv. Ikke mindre vigtigt var
det, at en udsøgt og virkelysten Kreds af
Medlemmer ofrede Tid og Kraft paa at
fremme Selskabets Formaal. I Løbet af
faa Aar voksede Medlemstallet fra 5 til 19
og talte snart i sin Midte en Række Mænd,
der har sat sig blivende Spor i dansk
Kulturhistorie, Henrik Hielmstierne, Terkel
Kle-venfeldt, Bolle Willum Luxdorph, Tycho
og Hans de Hofman, P. F. Suhm o. fl.
Det er Skade, at der ikke fra en samtidig
Kunstners Haand findes bevaret noget
Billede fra Selskabets tidligste Periode.
Sikkert har det været et smukt Syn at se den
første Medlemskreds træde sammen hver
Torsdag Kl. 3 i de komfortable Lokaler
paa Charlottenborg. Der maa have hvilet
en egen Stemning af fortrolig Hygge over
disse Møder, hvor Medlemmerne flokkedes
om Jacob Langebek som deres Førstemand
— deres »Forstander», saadan som
Selskabets Formand endnu kaldes — og i
Begejstring for Fædrelandets Ære og Historiens
Minder tog deres stadig voksende Samlinger
i Øjesyn og i Fællesskab tilrettelagde
Danske Magazin.
Dette Samlingsværk betragtedes som
Udtryk for Selskabets fælles Virksomhed,
derfor bærer intet enkelt Bidrag
Forfatter-eller Udgiverbetegnelse, men det er
kendeligt nok, at det er Jacob Langebek, der har
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
