Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tredje häftet - Nordens Slanger. Lidt nordisk Herpetologi. Af Hans Hvass
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hans Hvass
Fot. Arthur Christiansen.
En Klynge Snoge der soler sig.
Slangerne er varmeelskende Dyr; men selv
i Norden søger de Skyggen midt paa de
hedeste Sommerdage.
syv Fund spredt over Landet: tre fra
Jylland, et fra Fyn og tre fra Sjælland. Det
første Eksemplar blev taget i 1870’erne
ved Søndersø paa Sjælland og det sidste
ved Flyndersø i Jylland i 1914. I flere af
Tilfældene har Finderne regnet med, at
det drejede sig om Hugorme, da
Glatsno-gens Eksistens var ukendt for dem.
Siden det sidste Fund er Lokaliteterne
Gang paa Gang blevet grundigt undersøgt;
men hidtil uden positivt Resultat. Der er
dog ingen Grund til at regne Glatsnogen for
uddød i Danmark. De paafaldende faa
Fund staar langt snarere i Forbindelse
med Dyrets skjulte Levevis og dets
Forveksling med den langt almindeligere
Hugorm.
I Norge er Glatsnogen udbredt i de
sydlige Egne, men ingen Steder i større Antal.
Næsten alle Fundene stammer fra
Sydkysten og fra Oslofjordens Omgivelser. Der
kan blandt andet nævnes Omegnen ved
Stavanger, Kristianssand, Arendal, Skien,
Larvik, Frederikstad, Moss og Næsodden.
Paa enkelte af Stederne er den ikke
sjælden; saaledes er den fundet i mange
Eksemplarer paa den lille 0 Munken i Norsjø
nordvest for Skien. Fra det Indre af
Landet foreligger der kun faa og usikre
Iagttagelser.
I den sydlige Del af Sverige har
Glatsnogen en udpræget østlig Udbredelse,
idet den er temmelig almindelig i det østlige
Skaane, Blekinge, Kalmar län,
Östergötland, Egnen omkring Stockholm samt paa
Öland og Gotland. Paa Vestkysten er den
temmelig almindelig i Göteborgs Omegn,
og desuden kendes et Par Fund fra
henholdsvis Medelpad og det sydlige
Ångermanland. Der er ialt noteret 125 svenske
Findesteder for denne Art.
Det er kun ganske faa Glatsnoge, der er
fundet i Finland, og ingen af Fundene er
af yngre Dato. Den er taget paa Åland 1881
i Geta, og 1892 samt 1899 i Hammarland.
Sandsynligvis er den ogsaa iagttaget i 1916
i det sydlige Tavastland, i Taipale nær
Heinola.
Sorn tidligere nævnt er Glatsnogen i
flere Tilfælde blevet forvekslet med
Hugormen, og Ukendskab eller begrænset
Kendskab til Dyrets Eksistens er sikkert
Skyld i, at mangen en Glatsnog har maattet
lægge Ryg til, hvor det var Hugormen, det
var tænkt at skulle gaa ud over. Det
kan derfor være rimeligt at gaa lidt
nærmere ind paa Glatsnogens Udseende og
Levevis.
Glatsnogen er slankere end de andre
nordiske Slanger, og det lille Hoved med
den afrundede Snude er ikke tydeligt afsat
fra Kroppen. De glatte Skæl uden
Længdekøl, som har givet Dyret Navn kan være
helt glinsende.
Farverne kan variere; men Oversiden
plejer at være brun. Der gaar en
mørkebrun Stribe fra Næseboret gennem Øjet
til Mundvigen. Paa hver Side af Ryggens
Midtlinie er der en Række aflange,
mørkebrune Pletter, som plejer at gentages langs
Siden al" Kroppen blot i mindre Omfang.
Glatsnogen holder mest til paa soltørre
Steder med rigelig Lyng eller Buskvækst.
Den er meget stedfast, og det er kun naar
den skal søge Bytte, at den forlader sit
Tilholdssted. Føden bestaar af Firben,
128
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
