Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - På vejen til Damaskus. — Baalbek. — Første indtryk af et af jordens paradiser. — Byens historie og dens historiske minder. — Moderne liv, i hjemmet og på gaden. — Kvinderne og deres sociale stilling. — Opdragelsen og undervisningen. — Literaturen og religionen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
44
nærværelse betegnede den som provinsregeringens sæde. Her
er hver formiddag det livligste røre; underordnede gendarm
officianter fare ud og ind, medens de rige, arabiske købmænd,
der er medlemmer af rådet, gravitetisk passere forbi i deres
skindforede kaftanen Enhver provinsguvernør har nemlig ved
sin side et ud af guvernementets befolkning valgt råd (medjlis),
der hovedsagelig skulde have en kontrollerende virksomhed, men
som mere og mere mister sin betydning, fordi alt af betydning
nu afgøres i Konstantinopel, og kun de daglige, løbende forretnin
ger overlades til pashaens og rådets afgørelse.
Provinsguvernørens ringe indflydelse beror også tildels derpå,
at han kun er civil embedsmand, og garnisonen sorterer derfor
aldeles ikke under ham, men dennes chef, der i Damaskus tillige
er chef for en generalkommando og som sådan bærer titel af
marechal (miishir), står i direkte forbindelse med krigsministeriet
i Konstantinopel. På grund af den ejendommelige antipathi, der
på så mange punkter findes i det ottomaniske rige mellem den
civile og den militære forvaltnings repræsentanter, modarbejder
miishiren ofte i al stilhed guvernøren, og dennes magtfylde
indskrænkes yderligere derved. I hvilken grad nemlig det
militære element er det herskende i alle tyrkiske forhold, behøver
man ikke at have været længe indenfor sultanens grænser for at
overbevise sig om.
Også selve gadelivet i en by som Damaskus bærer rigelig
vidnesbyrd herom. Overalt vrimler det af uniformer, elegante
artilleriofficerer og lasede menige soldater mellem hverandre," og
særlig er befalingsmændenes klasse stærkt repræsenteret. Grunden
hertil er, at Damaskus i udstrakt mål benyttes som exil til straf
for militære forseelser; officerer, som i hovedstaden have for
brudt sig mod et eller andet, blive sat udenfor nummer og leve
her en vis årrække på halv sold, en straf, der på grund af den
overordenlige prisbillighed på alle livsfornødenheder bliver mindre
følelig her end mange andre steder.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
