- Project Runeberg -  Skiftende Horizonter : Skildringer og Iagttagelser fra et Ridt gennem Ørkenen og Lille-Asien /
105

(1894) [MARC] Author: Johannes Østrup
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Forberedelser til ørkenrejsen. — På vejen til Palmyra. — Dronning Zenobias by og dens historie. — Fra Palmyra til Rusafa. — Det første møde med beduiner. — Ceremonier ved modtagelsen. — Hvad beduiner samtale om. — Arabiske heste. — Ørkenboernes heltesagn

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

105
udseende minder om et æggebæger uden fod ; og en snes dråber
skænkes i med en forsigtighed og langsomhed, som var det den
kostbareste medicin. I enkelte af de nærmest ved Damaskus
boende stammer, hvor en del overtroiske forestillinger have fået
indpas, rimeligvis ved berøring med fellaherne, har jeg iagttaget
ret ejendommelige skikke ved udskænkningen ; førend der skænkes
i koppen, hældes der et par dråber på jorden, og da jeg en
gang spurgte om, hvad meningen var hermed, fik jeg det svar,
at disse dråber vare bestemte til banåt el-mhall, o: »stedets
døtre«, de ånder, som tænktes at have deres tilhold der, altså en
skik, svarende fuldstændig til den klassiske oldtids libatio.
Længere inde i ørkenen har jeg ikke truffet denne offerceremoni ;
derimod har jeg lagt mærke til, at udskænkeren i almindelighed
begynder med at hælde et par dråber af den første kande i
koppen, fra denne i den anden og derfra i den tredje kande,
ligesom for på denne måde at give hele stellet en indvielse.
Den første kop drikker udskænkeren selv, og først da be
gynder den egenlige servering. Det ceremoniel, som på så
mange punkter gør sig gældende i beduinernes daglige liv, og
som ofte står i en mærkelig modsætning til de i andre hen
seender så primitive kulturformer, gør sig ved denne lejlighed
gældende i en særlig grad. Man har i almindelighed i teltet kun
en kop — jeg har været hos enkelte shejker, hvor det gik meget
fornemt til, og der havde vi to — og denne kop går da rundt
i hele kredsen, således at den først bydes den fornemste i laget,
og derpå fyldes på ny til enhver af de andre. Det er ud
skænkerens pligt at påse, at alt her går rigtigt til, et hverv, der
tidt kan være af en meget delikat natur ; thi beduinerne ere med
hensyn til vurderingen af deres sociale position meget nøjeseende.
Man har endog exempler på brud mellem forskellige familjer,
opståede blot på grund af en sådan formentlig tilsidesættelse,
idet en anden har fået kaffekoppen rakt, førend den blev budt
en selv.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 14:14:18 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/orkenen/0123.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free