Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tripolis og dens historie. — Europæiske konsuler i Orienten. — Anserijjestammerne og deres religioner. — Hos mutesarrifen i Lattakie. — På vejen til Antiokia. — Kong Antiochus' residens. — Hethiterne og deres arkitektoniske mindesmærker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
222
sker kun sjælden: »se, nu er det otte måneder siden, « klagede
Djeneid, »at vi sidst fik udbetalt noget, og jeg skylder allerede
min købmand over 80 medjidier; Allah jedabbir« (d; Gud klare
dette for os).
Under disse samtaler, hvor Djeneid skånselløst søgte at give
mig et dybt indblik netop på det allersvageste punkt af den
tyrkiske administration, havde vi imidlertid fortsat marschen og
det begyndte at lide hen på eftermiddagen. Jeg lagde mærke
til, at terrænet stadig steg, tværtimod hvad der var at vente efter
det punkt, vi måtte antages at være på, og tillige at vor marsch
rutes retning ikke var så østlig, som man efter angivelserne i
kortet kunde vente. Jeg fremsatte mine bemærkninger herom
til Djeneid, der dog afviste dem øjeblikkelig som udtryk for en
fornærmende tvivl, om han nu også kendte vejen rigtig: »jeg har
jo ferdedes her så tidt, og jeg skal nok sørge for, at Du kommer
til Antiokia i morgen formiddag.»
I tillid hertil fortsatte vi marschen, stadig under de mest
fortryllende omgivelser; et sted traf vi på rester af et gammelt
vejanlæg, der et længere stykke løb parallelt med den sti, vi
fulgte. »Kan Du se, her har jærnbanen gået i gamle dage, den
gang, da Frankerne ejede landet,« sagde Djeneid, øjensynlig for
bauset over, at jeg, som selv var en Franker, ikke en gang
vidste noget om dette punkt i mit eget folks tidligere historie.
Det er en ret ejendommelig iagttagelse, som jeg oftere har
haft lejlighed til at gøre, at bevidstheden om den nuværende
arabiske befolknings uoprindelighed er almindelig udbredt hos den
menige mand, naturligvis ikke støttet til bestemte historiske
kundskaber, men til en gennem generationer forplantet tradition.
Det tågede minde om kampen med Grækerne og om disses
raceslægtskab med de europæiske nationer har givet anledning til
at tro, at Europæerne egentlig have været disse egnes beherskere,
og denne tro er i sin tid bleven styrket ved korstogene. Den
almindelige befolkning har været tilbøjelig til at overse det
religiøse motiv til disse tog, hvilket skete så meget lettere, som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
