Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Vejen fra Konja. — Landskabet ved Tuz tchöllu. — Aksheher og Karahissar. — Pasvanskeligheder. — Mine forklædninger: som jærnbaneingeniør, embedsmand i tobakskollegiet og gendarm. — Kiutahia. — Livet på landet i Anatolien. — Oldtidens kulturformer bevarede. — Over Biledjik til Nikæa. — Byens historie og omgivelser. — Ankomst til Konstantinopel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
358
armé, og for rigtig at behandle ham besluttede man at sende
bud efter politiet. Langt om længe kom politiofficianten an
stigende, søvnig og synlig gnaven over at være bleven forstyrret
af den udsendte soldat, og spurgte, hvad der var på færde. Jeg
greb da ordet og forklarede, at jeg var bleven forulempet af
nogle mig uvedkommende militære og derfor meget glad ved
politiets komme; for ham vilde jeg naturligvis strax stille alle
oplysninger angående min person til disposition; jeg var den og
den, og her var mine papirer og mine skrivelser fra indenrigs
ministeriet til yderligere legitimation. Politiofficianten så først
noget forbauset ud, da han ikke rigtig kunde finde ud af, hvem
af de to parter det egenlig var, der beklagede sig over den
anden, men snart efter gik det op for ham, at her var en herlig
lejlighed til at ærgre hans gamle venner, de militære, og den
burde man ikke lade gå übenyttet hen. — »Ja, "den fremmede
effendis papirer vare jo i den fortræffeligste orden, så der var
jkke noget yderligere at opholde sig over. « — »Ja, men han havde
sagt, at officerernes optræden var uforskammet, og det kunde
man ikke lade gå upåtalt hen.« — »Når officererne uden foran
ledning anholdt eller tiltalte fremmede, havde disse lov til at
give deres optræden den betegnelse.» — » Officererne havde lige
så vel som politiet lov til at standse alle fremmede, for at ikke
mistænkelige personer ustraffet skulde passere !« — »Nej, det
havde de ikke,« og nu påfulgte der et længere skænderi angående
udstrækningen af de to administrationsgrenes myndighed, som endte
med de kraftigste forsikringer fra politiofficiantens side, at her
havde officererne ikke det allermindste at sige, og at ethvert
forsøg på at genere mig det mindste skulde påtales som myndig
hedsmisbrug; dermed gik han sin vej, og jeg lagde mig til at
sove; løjtnanterne blev stående lidt endnu og brummede noget
ora, at nu kunde jeg slippe for i aften, men næste morgen skulde
jeg afsted til obersten, om de så skulde lade hele garnisonen
rykke ud for at få fat i mig. Jeg blæste dem et stykke, og
næste morgen red jeg ganske stilfærdigt fra Ineonii, *uden at der
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
