Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 118 —
OG GOD — HÆDERLIG BORGER — LYKKELIG«. Ind mod Byen staar der:
»KONGEN — KIENDTE — AT — BORGERFRIHED — BESTEMT — VED — RET-
FÆRDIG LOV — GIVER — KIERLIGHED TIL — FÆDRELAND — MOD TIL DETS
VÆRN — LYST TIL KUNDSKAB — ATTRAAE TIL FLID — HAAB OM HELD —«.
I Samklang med disse Indskrifter forestille de fire Hjørnefigurer Tro-
skab, Tapperhed, Jorddyrknings Flid og Fædrelands Kærlighed, me-
dens de to Relieffer, som smykke Fodstykket mod Landet og mod
Byen, betegne, at Retfærdighed og Frihed ere Dydernes Grundlag.
Der er:med Rette anket over, at Billedkunstens Sprog, her paa vort
første folkelige Monument er ret uforstaaeligt, ikke alene for Menig-
mand, men ogsaa for enhver, som ikke er særlig forfaren i at tyde alle-
goriske Hieroglyfer. Det er unægtelig en langt naturligere Tale, som
lyder ud fra H. V. Bissens Landsoldat, hvor man mødes med en i bed-
ste Forstand folkelig Aand, der er baaret frem af en enestaaende genial
Inspiration. Til Abildgaards Forsvar maa det dog siges, at den Be-
givenhed, som han skulde rejse Mindestenen for, var af en mere ab-
strakt Karakter end den, Bissen skulde fejre. Her var der en utvivlsom
Kendsgerning, Krigen var ført lykkelig til Ende; man aandede atter
frit, Blodet løb rask gennem Aarerne; Land-Soldaten, Landets Søn,
der havde kæmpet som en modig Mand, havde den fremmeste Plads i
alle Hjerter. Hist var Frihedens Indførelse unægtelig ogsaa en Kends-
gerning; men for dens store og gavnlige Betydning kunde først Frem-
tiden levere et uomstødeligt Bevis.
I øvrigt er det værd at lægge Mærke til, at Billedhuggerarbejderne
paa Frihedsstøtten ere bedst, hvor de ere mest i Overensstemmelse med
Abildgaards Ideer. Weidenhaupts smukke Statue af Jorddyrkningsfliden
er saaledes i en paafaldende Grad i Samklang med Abildgaards Udkast til
en Melpomene-Statue. Og over Retfærdighedens Genius, som efter hans
Tegning er modelleret af Wiedewelt, er der en Fornemhed, en Skønhed
og en Stemning, som ikke kendes i Wiedewelts selvstændige Kunst.
Relieffet af Friheden er derimod meget ringere. Det tilskrives i Al-
mindelighed Nicolai Dajon. I et ikke benyttet, desværre meget for-
tegnet Udkast af Abildgaard er Sammenspillet mellem de to Figurer
langt smukkere. Kvinden, der skal betegne Statsmagten5, lægger sin
Haand velsignende paa den unge Mands Hoved og omfatter ham med
et alvorligt og kærligt Blik. Hun er som en Moder, der betror sin Søn
en større Frihed og dermed et større Ansvar. Den unge Mand, som
staar ret op og ned, har lagt Haanden paa Brystet og synes betaget af
Øjeblikkets Alvor, af den Tillid, som bliver vist ham.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
