Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tillæg. Ekspeditionens videnskabelige udbytte — samt lidt om Grønlands geologiske historie og istidernes aarsager - II. Om aarsagerne til istider og kliatvekslinger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
klimatvekslinger. Og som det nærmestliggende har man tænkt sig mulig
heden af, at udstraalingen fra vor varmekilde solen er underkastet veks
linger, eller med andre ord, at solen er en foranderlig stjerne. Der er
dem, som har ment, at solens varme holdes vedlige ved et stadigt
bombardement af meteorer, som ved sin hastighed og den deraf kommende
friktion frembringer varme. Er dette tilfældet, kunde det nok tænkes,
at der var tider med større eller mindre bombardement, ligesom vi har
bestemte tidsrum med store stjernefald, eftersom vi gaar igjennem de
forskjellige kometbaner.
Saadanne paastande har dog altfor lidet at støtte sig paa, til at der
kan bygges noget derpaa.
Ifølge den Kant-Laplace’ske theori maa vi kunne vente, at solens
varmeudstraaling er i stadig synken, efterhvert som den blir koldere.
Dette er imidlertid lige lidet som jordens eget varmetab ved udstraaling
(se derom ovenfor) skikket til at forklare de foreliggende kjendsgjerninger.
Andre har ment, at de koldere og varmere klimater har sin grund
deri, at rummet eller universet, hvorigjennem hele vort solsystem bevæger
sig, har koldere og varmere strøg. Hertil kan vi kun svare, at om det
end er yderst usandsynligt, saa kan vi ikke bevise umuligheden deraf;
men der er intet paavist til støtte derfor, og saa længe blir det kun
underholdende tankeeksperimenter.
Den theori, som har vundet de fleste tilhængere, er vistnok den
Crollske, om at vekslingerne i jordbanens excentricitet skulde være aarsag
i klimatvekslingerne. Jordbanen er som bekjendt til forskjellige tider
mer eller mindre elliptisk, og nu mener Croll for det første, at det for
hver halvkugles klimat er af stor betydning, enten dens vinter falder paa
den del af jordbanen, som ligger nærmest solen (perihelion), eller den,
som ligger fjernest fra denne (aphelion). I det sidste tilfælde vil nemlig
vinteren med den nuværende jorbane bli 7 dage længere end sommeren.
Solstraalernes varme i den aarstid blir formindsket paa grund af
afstanden; men dette opveies fuldstændig derved, at solstraalerne om
sommeren er saameget varmere; derimod vil den kortere sommer neppe
kunne opveie den varme, som jordoverfladen faar anledning til at udstraale
i de lange vinternætter, gjennem den 7 dage længere vinter.
Derfor skulde der under en saadan periode være større betingelser for
dannelsen af bræer, end under andre; dette er for øieblikket tilfældet
med den sydlige halvkugle, derfor er dens temperatur nu lavere end
den nordliges
Falder imidlertid en saadan periode med forlænget vinter sammen
med en tid, hvori jordbanen har naaet sin høieste excentricitet eller mest
langstrakte ellipseform, saa vil forskjellen mellem vinter og sommer
forøges saaledes, at vinteren blir indtil 36 dage eller mer end en maaned
længere end sommeren paa den ene halvkugle, og da mener Croll, maa
der alle betingelser for, at en udpræget istid kan indtræde, være tilstede.
Han har regnet ud, at efter dette skulde de gunstigste betingelser
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
