- Project Runeberg -  Peter Andreas Heiberg og Thomasine Gyllembourg /
162

(1882) [MARC] Author: Johanne Luise Heiberg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 16. Thomasine Heiberg til P. A. Heiberg, 11. Septbr. 1801

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

162

som Du ikke kunde betroe et uerfarent Barn, som jeg
endnu stedse var, men stakkels Sine! det kunde jeg ikke
begribe. Jeg bestormede Dig bestandig med mine Bønner,
dog at betroe mig, hvad der feilede Dig, Du blev ofte
utaalmodig over mit Overhæng, og svarede mig paa en
Maade, som gjennemborede mit Hjerte ; jeg bebreidede
Dig, at Du ikke havde Fortroelighed til mig, jeg græd og
plagede Dig. Tilgiv mig, gode H-! jeg har vist den
Gang ofte forøget din hemmelige Kummerl Ak! det var
ikke min Hensigt! jeg plagede mig selv endnu mere, jeg
tilbragte ofte den halve Nat med at græde, og vidste
undertiden ikke selv, hvad jeg egentlig begræd. Denne stille
Sorg, som jeg aldrig betroede noget Menneske, min Angest
for at miste mit Barn, der nu tredie Gang blev inokuleret
og leed meget i Smaakopperne, paadrog mig endelig den
hæftige Krampe i Brystet, hvis Følger jeg vel« mit hele
Liv vil føle. Jeg troede nu vist, at Dødens Engel nær-
mede sig til mig, og med Roelighed udstrakte jeg mine
Arme imod ham. Jeg var vel bedrøvet undertiden ved at
tænke paa, at jeg skulde forlade, hvad som var mig kjert,
men Livet havde ikke meget tillokkende for mig. Min Ung-
dom og den gode Ranøe1) forenede dem for at give mig
tilbage til Livet. Jeg havde tydelig seet, at min Sygdom
foruroligede Dig meget, og Du gjorde Dig al Umage for
at fornøye og opmuntre mig. Men en Dag, da vi vare
kjørte ud med Tante Kellermann, Peter og Hanne, - kom
Du atter til at sige mig de ulykkelige Ord, som eengang
før havde smertet mig saa meget; at Du aldrig havde

l) en bekjendt Læge.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 14:23:46 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/paheiberg/0180.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free