Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Øen i Sydhavet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
94
Han stod i en Sal, saa stor at det var snaut
han øiriet Væggen ret imot; Gulvet var Stein, og
Taket var Stein, og dét var Væggene og Pillene som
bar Taket, og. Han gik og gik, og aldrig syntes han
han kom frem; men tilsidst fik han se en Jomfru
som stod og lænte sig til en av Pillene. — Er
du der? sa hun og tok ham i Haanden; jeg trodde
aldrig du kom, saa længe varte det, — og slog
Følge med ham. Saa varte det ikke længe, før
de vår gjennem Salen og kom ut i en Have-,
gjennem den gik de en lang Stund, og tilslut
kom de til en Strand saa hvit og fin som Skrive
sand. Og straks kom det seilende en Baat av
pure Guld, og i Baaten stod én han syntes han
skulde kjende, men han kunde ikke mindes hvem
det var. Han sa, som Jomfruen: — Er du der?
Jeg trodde aldrig du skulde komme, saa længe
varte det — og siden tok han dem i Baaten og
seilte ut paa Havet. Da de kom tillands igjen,
tok Følgesvenden ham i den ene Haanden og
Jomfruen i den anden, og leiet ham op en Vei
gjennem Granskogen. Tilslut kom de til en Braate.
Her blev de sittende og vente, og om en Stund
kom det en Likferd kjørende, de hadde to Kister
paa samme Vognen.
— Hvem er det som farer i Jorden der, spurte han.
— Vil du se, saa stig frem, sa Presten, og sa
til at de skulde ta Laakket av Kistene. Mens de
gjorde det, skulde han se efter Jomfruen og Følge
svenden, men de var borte begge to. Nu saa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
