Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
prinsesse cha li lotte
grimme og stygge jeg har været udsat for, — og
jeg, der kunde være bleven saa god, men der kan
komme en Tid, Du, der kan — ."
Der var længe ganske stille i Stuen, Regnen
jog forbi Vinduerne.
„Men Vilhelmine Schimmelmann, hun blev
da lykkelig," sagde Prinsessen i en spøgende
Tone, „for Du kan da begribe, Sophie, at en
saadan Hige som Vilhelmine aldrig kunde finde
paa de Daarskaber at gaa hen og forliebe sig i
nogen. Nu sidder hun i Vemmetofte, dér er nok
al Ting saa fornuftigt, og saa har hun vel sine
Romaner."
„Synes Deres Højhed da, at det er Lykke at
at sidde saa udelukket fra Verden og læse om
andres Liv i Romanerne."
„Jeg synes da ikke, lille Du. at der er Grund
for os til at være henrykket over vores egen
Om-tumling og Ageren i Verden."
„Vi har lært Livet at kende, og Ulykkerne
maa hjælpe os til — at bede — til ham — —
og til hende. Formidlerne. Gudsmoder var selv
den smerterige, hun forstaar os. naar vi lider."
Grevinden sad med bøjet Hoved, hun hviskede
ganske svagt og usikkert de sidste Ord frem.
„Men — Sophie, Du er da ikke — Katholik."
Grevinden nikkede, hun turde ikke se op
paa Prinsessen, der stod dér og stirrede forundret
paa sin Ungdomsveninde.
„For min Mands Skyld foretog jeg denne
Confessionsforandring, og det er nu først gaaet
op for mig, at det saadan var Guds Vilje med
mig; han rakte mig et Trøstens Anker for Stormen
og Noden kom."
353
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
