Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
85 Nikolai Fredrik Severin Grundtvig som skolemand.
indflydelse. Jeg — siger han selv — »nærmedes til
kristendommen ved ydre stød, som drev mig til at beskue
mit inderste og betænke mine visheder».
Slig staar han, da han holder sin dimispræken.
Han hyldede den kristelige livsanskuelse, han »agtede
kristendommen for Guds umiddelbare aabenbaring ved
sin enbaarne søn», og skjønt hans forhold til
kristendommen efter hans eget ord væsentlig var et
forstands-forhold, dybt i siegt med tidens vantro, var dog
prækenen en aaben krigserklæring »mod bibels og
kristendoms fiender».
III.
Imidlertid begynder allerede samme høst hans
afgjørende, personlige, religiøse kampe. En eftermiddag,
da han læste i Kotzebues Preussens historie, stødte han
paa en spottende bemerkning om »det visne kors», »og
derved løb det mig koldt ned ad ryggen — siger han
—, saa jeg ikke blot smed bogen fra mig, men sprang
op som greben af en mægtig aand, der kaldte mig til
reformator. Derpaa fulgte et par maaneder af stolt, men
stille sværmeri». Dog »dette sværmerliv endtes
pludselig, da jeg med ét blev sønderknust ved de spørgsmaal:
Er du selv en kristen? og har du dine synders
forladelse? — samvittighedsspørgsmaal, der faldt mig som
stene, ja som klipper paa hjertet».
Det var en til sjælens bund gaaende bodskamp,
saa tung og streng, at den for en stund nedbrød hans
kjæmpemessige legemskraft og tumlede hans sjæl paa
van videts grænser. Hans venner var vekselvis hos ham,
og mere end én gang tog striden i ham den form, at
vedkommende brødes med den sjælelig og legemlig
syge månd, til de begge segnede. Endelig kom han
sig saa vidt, att hans venner kunde føre ham hjem til
hans fader. Da man til denne ytrede frygt for sønnens
forstand, var svaret kun: »Gud ske lov! saa lider han
af anfegtelser». Den slags sjælsbevægelse forstod den
gamle, fromme landsprest bedre end de lærde herrer i
Kjøbenhavn. Det var bedrøvelsen efter . Gud, og den
virkede omvendelse til salighed; snart staar han der
paa naadens grund, tryg under korsmerket.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
