Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
87 Nikolai Fredrik Severin Grundtvig som skolemand.
IV.
»Min dimispræken betegner overgangen til mit
andet tidsrum, da mit hjerte kristnedes. Det skede især
under haard kamp i vinteren 1810 og 1811, og fra den
stund var jeg, hvad jeg er* og med Guds bistand skal
blive, saa længe jeg lever, og det er slet ikke andet
end troende kristen... Hvad jeg tror, og hvad hver
kristen maa tro, er kun dette: at alle, som bliver Gud
velbehagelige og salige, bliver det for Kristi skyld —
thi der er intet andet navn givet menneskene». Det
kristelige er blevet ham livets kjerne. Han fristes
ogsaa til paa pietistisk vis at vrage det menneskelige; men
det havde slaat for dybe rødder i hans sunde natur, og
udfaldet bliver, at alt ædelt menneskeligt medoptages
og helliges i hans sterke kristelige personlighed.
I nogle aar var han saa kapellan hos sin fader;
men da denne døde (1813), var sønnen saa ilde anseet
hos de dels slappe, dels fritænkerske kirkelige
myndigheder, at han blef gaaende uden embede helt til 1821.
Oplysende baade for Grundtvigs og hans geistlige
modstanderes tankegang er følgende fra prestemødet i
Odense 1814. Her optræder Grundtvig med et
foredrag »Om polemik og tolerance, eller om tvist og taal».
Han siger blandt andet:
»Er det et kjærligt sindelag, sorri taaler
fornærmelse, som villig tilgiver, som elsker sine fiender, som
gjerne vil tro det bedste og dømme skaansomt; er det
dette sindelag og dets ytring i en mild, sagtmodig,
forsonlig omgjængelse ; er det tolerance, hvo vil da
bestride den? Men hvem tør da sige, at den er vor tids
eiendom !. .. Hvad er da tolerance i nutidens sprog?
Er det- ikke en neutralitet i den aandelige verden, er
det ikke en ligegyldighed for meninger, som angaar
menneskets høieste anliggender, en ligegyldighed, der
forbyder at hade og afsky og fordømme hvilkensomhelst
mening det maatte være... Min hensigt er kun at
bevise, at naar kristendom er sandhed, da er tolerance
mod de meninger, taler og idrætter, som strider imod
den, skammeligt forræderi mod Gud, sandhed og
menneskeheden. Kan det være tvilsomt, om en kristen skal
afsky, hade og fordømme den mening, at Jesus var en
løgner, eller at det er ligegyldigt, enten man tror paa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
