- Project Runeberg -  Peer Gynt /
10. Solveig redder Peer fra knappestøperen

Author: Henrik Ibsen - Tema: Norwegian Literature, Trolls
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Akt 5
Scene 10

(Lyngbakke. Vejen bugter sig bortefter højdedraget.)
PEER GYNT
Den tør være nyttig til mange ting,
sa'e Esben, han tog op en skæreving.
Hvem kunde tænkt, at ens syndegæld
skulde fri en af klemmen den sidste kveld?
Nå, sagen blir riktignok lige fuldt kilden;
for det bærer igrunden fra asken i ilden; -
men der er jo et ord, som har hævdens dåb, -
der siges: så længe der er liv, er der håb.

(En mager person i højt opkiltret prestekjole og med et fuglefængernet over skulderen løber langsefter bakken.)

PEER GYNT
Hvem der? En prest med fuglegarn!
Hej, hop! Jeg er lykkens kælebarn!
God aften, herr pastor! Stien er fæl -
DEN MAGRE
Ja visst; men hvad gør man ikke for en sjæl?
PEER GYNT
Aha; der er en som skal til himle?
DEN MAGRE
Nej;
jeg håber, han er på en anden vej.
PEER GYNT
Herr pastor, får jeg slå følge et stykke?
DEN MAGRE
Ret gerne; selskab er efter mit tykke.
PEER GYNT
Jeg har noget på hjerte -
DEN MAGRE
Heraus! Læg an!
PEER GYNT
De ser her for Dem en skikkelig mand.
Statens lov har jeg redeligt holdt;
har aldri siddet i jern og bolt; -
dog stundom taber man fodefæste
og snubler -
DEN MAGRE
Ak ja; det hænder de bedste.
PEER GYNT
Se, disse småting -
DEN MAGRE
Kun småting?
PEER GYNT
Ja;
synder en gros har jeg holdt mig ifra.
DEN MAGRE
Ja, kære mand, lad mig så i ro;
jeg er ujje deb, De synes at tro. -
De ser på mine fingre? Hvad finder De ved dem?
PEER GYNT
Et mærkeligt udviklet neglesystem.
DEN MAGRE
Og nu da? De skotter mod foden ned?
PEER GYNT
(pointing)

Er den hoven naturlig?

DEN MAGRE
Det smigrer jeg mig med.
PEER GYNT
(raises his hat)

Jeg skulde svoret på, De var en prest;
og så har jeg den ære -. Nå, bedst er bedst; -
står salsdøren åben,-sky køkkenvejen;
kan du træffe kongen,-gå udenom lakejen.

DEN MAGRE
Et håndtryk! De synes mig fordomsfri.
Nå, kære; hvad kan jeg så tjene Dem i?
Ja, De må ikke bede om magt eller penge.
Sligt kan jeg ikke skaffe, om De vilde mig hænge.
De kan ikke tro, hvilken flauhed i forretningen; -
det er gået så rent tilagters med omsætningen;
ingen tilgang på sjæle; kun i ny og næ
en enkelt -
PEER GYNT
Har slægten så merkeligt forbedret sig?
DEN MAGRE
Nej, tvertimod; den har skammeligt fornedret sig; -
de fleste kommer i støbeske.
PEER GYNT
Nå ja, - den ske har jeg hørt lidt om;
det var egentlig i den anleding, jeg kom.
DEN MAGRE
Tal frit!
PEER GYNT
Hvis der ikke var ubeskedent,
så ønsked jeg gerne -
DEN MAGRE
Et tilholdsted? Hvad?
PEER GYNT
De har gættet min bøn forinden jeg bad.
Bedriften går jo, som De siger, vredebt;
og kanske De derfor ikke taer det så nøje -
DEN MAGRE
Men, kære -
PEER GYNT
Mine fordringer er ikke høje.
Nogen løn er egentlig ingen nødvendighed;
kun en venlig omgang efter sted og omstændighed. -
DEN MAGRE
Varmt værelse?
PEER GYNT
Ikke for varmt; - og helst
adgang til at gå på igen frank og frelst,-
ret til, som man siger, at træde tilbage,
når der byder sig en lejlighed til bedre dage.
DEN MAGRE
Min kære ven, det gør mig sandelig ondt;
men De kan ikke tro, hvilken mængde suplikker
af lignende indhold mig godtfolk skikker,
når de skal bort fra sin jordiske dont.
PEER GYNT
Men når jeg betænker min forrige vandel,
så er jeg en adgangsberettiget mand -
DEN MAGRE
Det var jo kun småting -
PEER GYNT
I en viss forstand;-
dog, nu kommer jeg ihug, jeg drev negerhandel -
DEN MAGRE
Der er dem, som drev handel med viljer og sind,
men gjorde det våset, og slap altså ikke ind.
PEER GYNT
Jeg har skibet nogle Bramafigurer til Kina.
DEN MAGRE
Atter bedemandsstil! SLigt gør vi kun grin af.
Der er folk, som skiber ud fælere figurer
i prækener, i kunster og literaturer, -
de må dog stå udenfor -
PEER GYNT
Ja, men ved
De hvad, - jeg har gået og spillet profet!
DEN MAGRE
I udlandet? Humbug! De fleste seen
ins blaue slutter i støbeskeen.
Har De ikke andet at støtte Dem til,
så kan jeg ikke huse Dem, så gerne jeg vil.
PEER GYNT
Jo, hør nu; i havsnød, - jeg sad på et hvæl,-
og der står jo: den druknende griber efter sivet,-
endvidere står der: man er nærmest sig selv,-
og så skilte jeg halvvejs en kok ved livet.
DEN MAGRE
Jeg var tilfreds, De en kokkepige
havde halvvejs skilt ved noget andet tillige.
Hvad er dette her for en halvvejs-snak,
med respekt at sige? Hvem mener De, gider
ødsle det dyre brændsel, i tider
som disse, på sådant stemningsløst rak?
Ja, bliv ikke vred; Deres synder gjaldt skosen;
og undskyld, at jeg taler så rent ud af posen. -
Hør, læreste ven, slå ud den tand;
og gør Dem med støbeske-tanken fortrolig.
Hvad vandt De, om jeg skaffed Hem kost og bolig?
Tænk efter; De er en fornuftig mand.
Ja. mindet beholdt De; den sats er sand;-

men udsigten over erindringens land
blev, både for hjerte og for forstand,
hvad svensken kalder "bra lite rolig".
De har intete hverken til at hyle eller smile over;
intet til at juble eller fortvile over;
intet, som kan gøre Dem kold eller hed;
bare sådant noget til at ærgre Dem med.

PEER GYNT
Der står skrevet: det er ikke grejdt at forstå
hvor skoen trykker, når en ikke har den på.
DEN MAGRE
Det er sandt; jeg har, - den og den være lov, -
kun for en umage støvle behov.
Men det var heldigt, jeg nævnte støvler;
det minder mig om, at jeg må afsted;-
jeg skal hente en steg, som jeg håber blir fed;
det er nok ikke værd, jeg står her og vrøvler-
PEER GYNT
Og trude man spørge, hvad synde-foer
har mæsket den karl?
DEN MAGRE
Så vidt jeg tror
har han været sig selv om natten som om dagen;
og det er igrunden dog hovedsagen.
PEER GYNT
Sig selv? Sogner det slags folk under Dem?
DEN MAGRE
Som det falder sig; porten står ialfald på klem.
Husk på, man kan være på to slags vis
sig selv; være vrangen eller retten af kjolen.
De ved, man har nylig fundet på i Paris
at gøre portræter vad hjælp af solen.
Enten kan man direkte billeder give,
eller også de såkaldte negative.
De sidste får omvendt lys og skygge,
og synes for almindelig øjne stygge;
men ligheden hviler dog også i dem,
og det gælder ikke andet, end at få den frem.
Har nu en sjæl sig fotograferet
i sit levnets førsel ad negativ vej,
så blir ikke pladen derfor kasseret,-
man skikker den ganske simpelt til mig.
Jeg taet den da for mig til fortsat behandling;
og ved passende midler sker en forvandling.
Jeg damper, jeg dypper, jeg brænder, jeg renser,
med svovel og med lignende ingredienser,
til billedet kommer, som pladen skulde give,-
nemlig det, der kaldes det positive.
Men har man, som De, visket halvt sig ud,-
så nytter hverken svovel eller kali-lud.
PEER GYNT
Altså, til Dem må man komme som en ravn,
for at gå som en rype? Tør jeg spørge, hvad navn
står der under det negative kontrafej,
som De nu skal føre over på positiv vej?
DEN MAGRE
Der strår Peter Gynt.
PEER GYNT
Peter Gynt! Ja så?
Er herr Gynt sig selv?
DEN MAGRE
Ja, det bander han på.
PEER GYNT
Nå, troværdig er han, den samme herr Peter.
DEN MAGRE
De kender han kanske?
PEER GYNT
Å-ja, som det heder;-
man kender så mange.
DEN MAGRE
Min tid er knap;
hvor så De ham sidst?
PEER GYNT
Det var nede på Kap.
DEN MAGRE
Di Buona Speranza?
PEER GYNT
Ja, men derfra sejler
han nok med det første, hvis ikke jeg fejler.
DEN MAGRE
Så må jeg derned på stående fod.
Gid jeg nu bare betids ham fanger!
Det Kapland, det Kapland var mig altid imod;-
der findes nogle slemme missionærer fra Stavanger.

(han farer sydover)

PEER GYNT
Den dumme hund! Der sætter han på sprang
med tungen af halsen. Jo, næsen blir lang.
Det var mig en fryd at narre det asen.
Slig karl gør seg kostbar og spiller basen!
Han har rigtig noget at gøre sig bred af!
Håndtværket skal han nok ikke bli fed af;-
snart ryger han af pinden med hele stasen.-
Hm, jeg sidder heller ikke fast i sadelen;

jeg er udstødt, kan man sige, af selvejer-adelen. (et stjerneskud skimtes; han nikker efter det)

Hils fra Peer Gynt, broer stjernerap!
Lyse, slukne og forgå i et gab --

(griber sig sammen som i angst og går dybere ind i tågerne, stilt en stund, da skriger han:)

Er der ingen, ingen u hele vrimlen-,
ingebn i afgrunden, ingen i himlen-!

(kommer frem længere nede, kaster sin hat på vejen og river sig i håret. Efterhånden falder der stilhed over ham.)

Så usigelig fattig kan en sjæl da gå
tilbage til intet i det tågede grå.
Du dejlige jord, vær ikke vred,
at jeg tramped dit græs til ingen nytte
Du dejlige sol, du har sløset med
dine lysende stænk i en folketom hytte.
Der sad ingen derinde at varme og stemme;-
ejeren, siger de, var aldri hjemme.
Dejlige sol og dejlige jord,
I var dumme, at I bar og lyste for min moer.
Ånden er karrig og naturen ødsel.
Det er dyrbart at bøde med livet for sin fødsel.-
Jeg vil opad, højt, på den bratteste tinde;
jeg vil endu en gang se solen rinde,
stirre mig træt på det lovede land,
se at få snedyngen over mig kavet;
de kan skrive derover: "her er Ingen begravet;"
og bagefter, - siden -! Lad det gå, som det kan.

KIRKEFOLK
(singing on the forest path)

Velsignede morgen
da Gudsrigets tunger
traf jorden som flammende stål!
Fra jorden mod borgen
nu arvingen sjunger
på Gudrigets tungemål.

PEER GYNT
(kryber sammen i skræk)

Aldri se dig! Der er ørk og øde.-
Jeg er ræd, jeg var død længe førend jeg døde.

(vil liste ind mellem buskerne, men støder på korsvejen)

KAPPESTØPEREN
God morgen, Peer Gynt! Hvor er synderegisteret?
PEER GYNT
Mener du ikke, jeg har hujet og plistret
alt hvad jeg årked?
KAPPESTØPEREN
Og du ingen traf?
PEER GYNT
Ingen uden en rejsende fotograf.
KNAPPESTØPEREN
Ja, fristen er ude.
PEER GYNT
Alting er ude.
Uglen lugter lunten. Kan du høre den tude?
KNAPPESTØPEREN
Det er ottesangs-klokken -
PEER GYNT
(peger)

Hvad er det, som skinner?

KNAPPESTØPEREN
Bare lys i en stue.
PEER GYNT
Hvad er det for sus -?
KNAPPESTØPEREN
Vare sang af en kvinde.
PEER GYNT
Ja, der -der finder
jeg synderegisteret.
KNAPPESTØBEREN
(griber i ham)

Beskik dit hus!

(de er kommet ud af holtet og står ved hytten. Daggry.)

PEER GYNT
Beskikke mit hus? Der er det! Gå!
Pak dig! Var skeen så stor som en kiste,-
du kan tro, den rummed ikke mig og min liste!
KNAPPESTØPEREN
Til tredje korsvejen, Peer; men !
PEER GYNT
(nærmere mod huset)

Atter og fram, det er lige langt.
Ud og ind, det er lige trangt.

(Standser)

Nej! - Som en vild uendelig klage
er det at gå ind, gå hjem og tilbage.

(går nogle skridt; men standser igen)

Udenom, sa'e bøjgen!

(hører sand i stuen)

Nej; denne gang
Tvers igennem, var vejen aldri så trang!

(han løber mod huset; i det samme kommer Solvejg) ud i døren, kirkeklædt og med salmebog i klædet; en stav i hånden. Hun står rank og mild.)

PEER GYNT
(kaster sig ned på dørstokken). Har du dom for en synder, så tal den ud!
SOLVEJG
Der er han! Der er han! Lovet være Gud

(famler efter ham)

PEER GYNT
Klag ud, hvor syndigt jeg har mig forbrudt!
SOLVEJG
Intet har du syndet, min eneste gut!

(famler igjen og finder ham.)

KNAPPESTØBEREN
(behind the house)

Registeret, Peer Gynt?

PEER GYNT
Skrig ud min brøde!
SOLVEJG
(sætter sig hos ham)

Livet har du gjort mig til en dejlig sang.
Velsignet være du, at du kom engang!
Velsignet, velsignet vort pinsemorgens-møde!

PEER GYNT
Så er jeg fortabt!
SOLVEJG
Der er en, som råder.
PEER GYNT
(laughs)

Nævn dem.

PEER GYNT
Nævn dem? Hejsan! Ja visst!
Kan du sige, hvor Peer Gynt har været siden sidst?
SOLVEJG
Været?
PEER GYNT
Med bestemmelsens mærke på sin pande;
været, som han sprang i Guds tanke frem!
Kan du sige mig det? Hvis ikke må jeg hjem,-
gå under i de tågede lande.
SOLVEJG
(smiler)

O, den gåden er let.

PEER
Så sig, hvad du ved!
Hvor var jeg, som mig selv, som den hele, den sande?
Hvor var jeg, med Guds stempel på min pande?
SOLVEJG
(smiling)

I min tro, i mit håb og i min kærlighed.

PEER
(studser tilbage)

Hvad siger du -? Ti! Det er gøglende ord.
Til gutten derinde er selv du moer!

SOLVEJG
Det er jeg, da; men hvem er hans fader?
Det er han, som for moderens bøn forlader.
PEER GYNT
(et skær af lys går over ham, han skriger)

Min moder; min hustru, uskyldig kvinde !-
O, gem mig, gem mig derinde!

(han klynger sig fast og skuler ansigtet i hendes skød. Langs stilhed. Solen rinder.)

SOLVEJG
(synger sagte)

Sov du, dyreste gutten min!
Jeg skal vugge dig, jeg skal våge.-

Gutten har siddet på sin moders fang.
De to har leget hele livsdagen land.

Gutten har hvilet ved sin moders bryst
hele livsdagen land. Gud signe, min lyst!

Gutten har ligget til mit hjerte tæt
hele livsdagen land. Nu er han så træt.
Sov du, dyreste gutten min!
Jeg skal vugge dig, jeg skal våge!

KNAPPESTØBERENS STEMME
(bag huset)

Vi træffes på sidste korsvejen, Peer
og får vi se, om -; jeg sier ikke mer.

SOLVEJG
(synger højere i dagglansen)

Jeg skal vugge dig, jeg skal våge;-
sov og drøm du, gutten min!



Project Runeberg, Sat Dec 15 20:26:05 2012 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/peergynt/5j.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free