Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1’nrst er der U. N. Hiis om Akwapim-dialekten af
«Odschi»-sproget (egentlig O-lji-sproget), Basel 1853. Temmelig lilosoiisk
i sin form med helden lil symbolik, men ellers en meget god
beskrivelse af sprogel. Også lydlaeren er meget ordentlig,
skönt et og andet kunde vaere at udsaette på den. Maerkelig er
det, at han i lydlaeren nsevner dansk. Skulde det vaere en dansk
mand? Delte kunde bestyrkes af 1) at lydlueren er förnuftig,
navnlig flnder han tysk au = hans oto d: Lepsius’ ow, mit
äw, 2) deraf at han naevner dansk, 3) at Akwapim för var
af-haengig af Danmark, 4) af navnet. Sproget er temmelig simpelt;
det praeflgerer. Kön mangle, i det mindste forskel mellem
hankön og hunkön. Noget, der ligner könnet, er et praflx, der
er forskellig for personer og for ting, skönt med utydelig
forskel, ganske som med könnet i vore sprog;
exempel ting afoa (svaerd), flertal emfoa
adaka (kiste), — naka (for ndaka).
personer otamfo (Ijende), — atamfo.
Tiderne ere: 1) aorist miko, jeg går eller gik (mi-ko)
2) perfect mako, jeg er gået (m-a-ko)
3) presens mireko, (mi-re-ko)
4) futurum mibe/co1), jeg vil gå (mi-be-ko)
5) naert futurum mirebeko, jeg vil
strax gå (mi-re-be-ko)
Aorist er altså grundlaget (mi er personmaerke), den bruges:
1) om hvad der altid gaelder, (bukken har horn)
2) om nutid, når det naervaerende ej fremhaeves, is®r om
tilstand (han er syg),
3) som fortaellende tidsform = graesk aorist,
4) om fremtiden, når denne ligger i sammenhaengen (imorgen
rejser jeg).
1 fortalen erfares, at fetisch er portugisisk feiti^o trylleri (vel
egentlig faclicium, altså forgörelse). Han bruger ordet, men
siger, at den saidvanlige definition ej kan anvendes.
Bogen er 322 sider. Sproget har ikke påfaldende lighed med
det i Kasks Akra-sproglaere, skönt de ere nabosprog. Forfattereu
er desva;rre vendt tilbage med et af climaet odelagt helbred.
The Church Missionary society opfordrede 1840 Schön til
deltagelse i Nigerexpedition. Frugten var en Z7a!ma-ordbog
med en smule grammatik i. (Vocabulary of the Haussa
lan-guage, London 1813). Sproget skal va?re meget talt. — Verberne
’) er Lepsius’s, da jeg omskriver til hans tegn.-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
