Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
frygter jeg for der er en misforståelse. Verbalböjningen er rig;
der er 4 conjugationer i hebraisk betydning. Verberne udtrykke
også i nogle tilfaelde objectets person (foruden subjectets»,
hvilket giver megen vidtlettighed i grammatiken. Verbet »er» som
copula mangler. Tiderne ere:
11 indefinite I (praes., fut., praet.) bet. gentagelse og varighed.
2) indefinite II ( —, —, — ) betegner enkelt handling,
3) perfect (= graesk perfect),
4| aorist (= graesk imperf. og aor.; af flere verber i
förbindelse om förbigången tid saettes blot det sidste i aor.)
5) futurum.
Basis for grammatiken er et manuscript på 800 sider,
dicteret af hans tolk; det var fortaellinger, fabler o. s. v., hvori
han var uudtömmelig. Nogle af fortaellingerne findes i Koelles
«African native literature» (med Lepsius’ system). Bogen har
jeg imidlertid lige så lidt som hans polyglotta Africana. —
Efter Koelle har Richardsons hjemmelsmand ikke vaeret fedt
Bornueser.» — — — 26/4 59. — — »En ret ordentlig
frem-stilling af et Kaffersprog er Normanden Schreuders
Zulu-grammatik, Kristiania 1850 (udgivet efter forfatterens hjemsendte
manuscript som universitetsprogram af prof. IJolmboe). I
lyd-laeren er jo det vaesentlige de saeregne smaekkelyd, [hvorfor S.
har saeregne Betegnelser]. Men sit ejendommelige praeg får sproget
ved sine mange genera. Zulusproget har 8 genera; det vil sige
der gives visse forsatser foran substantiver (= endelser i vore
sprog), der afspejle sig i (attributive og praedicative) tillaegsord,
1 stedord og (= stedordene) i udsagnsordene. Ved denne
ind-deling i 8 klasser må der ligge lignende hensyn til grund, som
ved vor könsadskillelse, skönt hankön og hunkön ikke adskilles.
2 klasser mangle flertal og til dem må altså sådanne ord vaere
henforte, som ej kunne have flertal. Exempler:
relativer
ental flertal "’"T“"’’
• ental flertal
uilade (soster),
2. ilh\e Iland),
3. into (ting),
•i. ¿sitsa (kar),
5. utango (gerde),
6. umtini (odder),
7. nbitso (ansigt)
8. uAupuza Idrikke)
bii
ku
Itu bona
oku B
han, hun, den, det, de ssr, sé.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
