Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
*®/e 69 *). — "Af Gislasons afliandling 2) kan man Isre mange
ting og den er samlet med stor ilid; den kan bruges som et
slags compendium i den goliske sprogklasses sproghistorie; men
det eneste som \edkommer sagen og indeholder noget nyt, er
s. 138—144; jeg tror imidlertid ikke, at det er rigtigt. I
naevne-formerne på ^4r kunde a vaere indskudt, men det kan ikke ret vel
vaere det i gf. (uogle nidskrifter, Gallehus, Heidstad have jo slet
ikke noget indskudt a). Det gotiske a i pana må naeppe
sam-menlignes hermed. Det er desuden ikke saerlig gotisk, men
blindana må tilhore det for de gotiske sprog faelles trin, da
ellers n vilde vaere faldt ud på isländsk, a er naeppe, som
West-phal vil (Kuhniitsehr.il, 168) phonetisk udvikling, men må vaere
forkortet af langt d og er vist en partikel, der er tilföjet för at
fremhaeve, sml. sanskr. a, graesk -ij i tit). At a ikke er
phonetisk tilsaetning, har Holtzmann sogt at vise i 1’feiffers Germania
VIII, 264; dog er det naeppe rigtigt, at han sammeniigner det
med sskr. -am i akam; det rigtige har vist Sonne sél hos
Kuhn, Z. XII, 281 [Westphals tyske sproglaere, der udkom for et
års tid siden, har jeg ikke sét]. At analogien fra nf. skulde
virke på denne måde på genstdsf. (STA1NA) synes at vaere at
drive analogidannelsen for vidt. — Forevrigt seger Gisl. jo isaer
at ville bestemme sprogets standpunct, men adskillige ting ere
oversete el. mindre rigtige; e og o er således aeldre end got. t
og w; ek aeldre end got. ik\ derimod er nynedertysk ek,
ny-frisisk ek ny udviklinger (nr. 43). At gotisk har gjort geban
til giban osv. rykker dette sprog ned. Når IAII stilles sammen
nr. 36 med hensyn til I med oldn. (i modsa,tn. til nvhöjtysk og
nyengelsk), er dette höjst besynderligt, da det jo, når man holder
sig til lyden og lydudviklingen, er lige omvendt (naeml. / [bevaret
i tysk og eng.,] kastet bort i oldnordisk). Efter at der hele
afhandlingen igennem kun har va;ret tale om standpunct,
over-raskes man ved s. 145 at se en bestemmelse om, hvor sproget
harer hen i ethnographisk henseende, memlig til et uddad folk.
Ligheden med «germanske» sprog måtte da så ligge i nr. 28—
44; her må nu forst de puncter regnes fra, hvor der også er
lighed med isl., som 43, 44, så de puncter, hvor de isl. former
forudsu‘tte runernes former, som 32 (|»llA\VI\G-.-liV), 40 a
|DA-LIDtW), så et par misforståelser (som 36 IAH der også stem-
’) Til Prof. Bugge.
,J) De (ddste Jlutieindskrifteri tproglige Stilling af Konr. (iislasun Anrb. for
nord. Olilk og Historie. 1SG9. S. 35 —118.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
