Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
mer med gotisk, 28 a HAERU- blot graphisk lighed, der intet
beviser for slaegtskab) og et par ubetydeligheder (35 AFTER),
så bliver tilbage 29 a WULaFa, men det er blot parallel
ud-vikling, og de indskudte lyd forsvandt jo for en del senere i
tysk. Overhovedet kan gotisk ikke ligefrein taenkes som
grund-sprog for nordisk; köldu lif. et. ik. kan ej forklares af gotisk.
Men alle de aeldre runers former kunne vaere grundformer for
de nordiske, og derom drejer spörgsmålei sig, naemlig om det
oldnordiske kan taenkes som en ligefrem yngre skikkelse af
runernes sprog, så at det har alle sine spirer i dette. Om
for-skellen er stor eller lille, kommer så slet ikke i betragtning,
hvilket sidste jeg bemaerker mod Rygh Aarb. 1869 s. 180. På
nogen ny indvandring ved den nyere jaernalders begyndelse tror
jeg ikke, og er ikke engang tilböjelig til med Engelhardt (om
Viemosefundet) at tro på nogen ny indvandring ved jaernalderens
indfarelse; store culturforandringer kunue foregå uden
indvandring. IJdviklingen er naturligvis ikke altid jaevn, men kan ske
stadvis. Hvilken forskel mellem höjtysk i 8de og i I2te årh.,
mell. nedertysk i 9de og i 13de årh., mellem dansk år 1000 og
år 1500, medens dansk (skriftsprog) * siden den tid naesten er
stået stille, o — —
26/9 6 9.J) — -— «Da jeg nylig har fäet Leo Meyers bog:
Die gotische Sprache. Ihre Lautgestaltung insbesondere
im Verhältniss zum Altindischen, Griechischen und
Lateinischen, Berlin 1869
og jeg ved at laese den har fået og udvidet nogle tanker om
visse former i de aeldste runeindskrifters sprog, så vil jeg
med-dele Dem disse, da måske en og anden iblandt dem kan vaere
Dem til nogen nytte ved udarbejdelsen af den afhandling til
forsvar for Deres betragtning af sproget i disse indskrifter,
hvorpå De arbejder.
Oldnordisk i sin saedvanlige skikkelse har, som bekendt, den
regel, at ng og nd i udlyd bliver til Ick og tt i 1. og 3. person
ental fortid og 2. person ental bydemåde i udsagnsord, medens
det bliver uforandret i navneord (se Gislason oldn. formiere
g 109, Munch forn-svenskan och forn-norskan g 14): batt, bitt,
gekk, gakk, sprakk, medens det hedder: band nö., land nö.,
hring gf. no.9). Gründen hertil künde nu säges deri, at de
’) Til Prof. Bugge.
si «Munch mener på anf. sted, at gammel svensk har haft band som
fortid af binda, men det er urigtigt, se Rydqvist I, 180. — Herhen höret
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
