Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
X, 395; ALMAKAN d. e. almåkkan — almåtkan på
Flatdal-stencn fra Telemarken; almakd Gisluson frump. LXXX al cod.
AM. 646. Udviklingen af formen nekkvqrr kan allså forfolges
skridt for skridt lige fra nev$ithv$rr’).
At et udtryk ‘jeg véd ikke hvilken’ er bleven brugt til
betegnelse for ‘en eller anden’, bur analogi vidt og bredt omkring.
Man vil straks tænke på lat. nescio quis og romanske udtryk
som je ne sais quoi; jlr. wlach. ni&te, niscare (aliquisl af nescio
quis, nescio qualis (l)iez). Men andre germanske sprog har
pronominer, som svare til del nordiske nogen ikke blot med
hensyn til betydningsudvikling, men også i form. Oldeng.
nåt-liwæt (nescio quid, aliquid) er i ett og alt samme ord som oldn.
nekkvat, n’okkut; nåthwcer (nescio ubi) s\arer til oldn. adv.
v’okk-ur\ ndtliwylc (nescio quis, aliquis) er ensartet med oldn.
nekk-verr. Ligesom med tilfoiet geniliv i Oldn. sijies godra nokkurr
Sigurd in skamma 56, således i Oldengelsk gumena ndlhmylc.
Også i lloitysk kjendes tilsvarende udtryk olit. niweiz huer
(aliquis), niweiz huaz (aliquid); deraf mht. neizwer, neizwaz, også
neizwå (alicubi); endnu hos overtyske forfattere fra lide, lade,
16de årh. ofte neifiwas (aliquid). Og samme ord er i forandrede
former endnu bevarede i Schweiz: naba, naimer, neuer (aliquis),
nabis, naimis, neuis (aliquid). Se om disse tyske ord Grimm
deutsche gr. III, 73; han ytrer der: ‘Eine vergleichung des altn.
nacqvar, nockr, schwed. någen lieyt mir darum fern, weil das
enlsprechende ahd. nohhuer, nohhuedar nullus und niclit aliquis
bedeutet haben wurde.’ Grimm er allså her allerede inde på
tanken om sammenhæng mellem nekkvat ok neizwaz, men han
viser den med urette tilbage, fordi han står fast i den fejlagtige
mening, at nekkverr er i forbindelse med oht. nohhuedar.
Efter at jeg således har sogt at vise, at ‘nogen’ op rinde I ig
betegner ‘jeg véd ikkn hvilken’ og at den ældste nordiske form,
’) Jeg tror i det ovenfor meddelte at have givet svar på de sporsmfil, som
ftydqvist II, -r.13 ikke finder besvarede ved (Jppstroms forklaring:
livor-ifra kommer k i nekkverr o g livor er t i v^it hlcvet af? Deri at liv efter
t er blevet lil kv tor man vel (ligesom i brugen af tie) linde el tegn på
ælde, ti senere vilde h snarere være faldet bort. Den ovenfor fremsatte
lydudvikling forekommer mig sandsynligere end folgende, på hvilken
jeg også har tænkt: nev^ithv^rr — 7i(’.ithu^rr — ngifugrr — nefryrr —
ntkv^rr (som kvittr for /visir, krisl lor trial) — nekkverr (som nøkkviår
for nøkvitr, røkkr for rokr).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
