Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
vi kjende, nekkwirr forudsætter en grundform nevait/ivarjis, skul
jeg endnu omtale de vigtigste af de mange varierende former af
ordet, idet jeg navnlig hulder mig til norront mål; i L)ansk o«
Svensk er udviklingen i det væsentlige ensartet. Om de
gam-melsvenske former får man her, som overalt, fuldstændig
oplysning af liydqvist.
Allerede i de ældste islandske håndskrifter forekomme
former med a i lorste stavelse ved siden af former med e.
Således findes Elucidarius nacqvat (annaler f. nord. olrik. 1858 s.
781, men hyppigere former med ne-; i den ovennævnte
skindbog, der indeholder Torlåks jærtegn, nacqvat Disk. ss. I, 336.
337. 342 (substantivisk), nacqvert I, 342 (adjektivisk), men ved
siden deraf necqveria 1, 337, necqvern 1, 341. Lignende vaklen
i cod. AM. 677 4to og i den Stockholmske homiliebog. Dette
a i forste stavelse kan ikke være fremkaldt ved ligedannelse med
et a i anden stavelse, da former som nacqvert forekomme; dog
synes a i forste stavelse sjældnere at have været brugt, hvor e
fulgte i anden. Jeg formoder folgende lydudvikling. For‘noget*
er grundformen nevaithvat.; ai kunde både blive til ei og lil å
(jfr. por hik r = porUnkr og lign.), således kunde en form
"ndkhvat opstå. Men d kunde foran konsonantforbindelsen kkv
iettes til a, som gassi er for gas-si (på samme måde bliver d i
ubetonet slavelse til a: Olafr af Oldfr — Ol^ifr); således kunde
"ndkkvat blive til nakkvat. nakkvat holder sig længer end
nekkvat; det er på Island brugeligt hele 13de årh. igjenneni og
forekommer også i prosa endnu i håndskrifter fra 14de årh.,
således Edda I, 178, ligeså nakkvar (alicubi) Fms. I, 70 efter cod.
AM. 67 fol., der skal være fra begyndelsen af 14de årh.; en
form nakkvi for dat. sg. n. mindes jeg ikke at have sét. Også
i Ostgotalagen læses nakuat (liydqvist II, 514).
Derhos forandres forste stavelses vokal ved omlydende
indflydelse af det folgende. v: e bliver omlydt til ø, a til o, medens
boiningsmåden af andet led kun bibeholdes. Dog kan i
islandske håndskrifter fra en tid, da de to omlydsvokaler rimelig endnu
adskiltes i udtalen, etl og samme tegn bruges for begge;
således kan nocqveriom Bisk. s. 1, 353, nøcque.rn I, 339 efter
skindbogens skrivemåde ligegodt forståes som nokkv- og nqkkv-,
Når derimod den gamle norske homiliebog cod. AM. 619
skriver nøeque s. 119, betegner o sikkert den af e ved indflydelse
af v omlydte vokal; det samme gjælder om skrivemåden neykkvi.
1 Oldnorsk kom vistnok nøkk- tidlig ud af brug, og formen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
