Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
være delte, de enduu tale. Hos de dannede Moskoviter har der
udviklet sig et Lileralursprog, som i Adskilligt afviger fra
Kirkesproget, men delte forstaaer det menige Folk ikke (?)1). Heraf
forklares det Særsyn, at medens de 40 Millioner oprindelige
Slavere i og udenfor del russiskeJRige tale ni forskjellige Sprog,
der hvert i^jen deler sig i flere stærkt afvigende ^Dialekter, tale
de ligesaa talrige Moskoviter alle eet og samme Sprog med
ubetydelig eller næsten ingen Dialektforskjellighed. Den Mening,
at Moskovilernes Slavonisering er bevirket ved slaviske Colonier,
bestrider Duchinski med et argumentum a silentio. Man har
positive Efterretninger om Novgorods Handelsforbindelser og
Coloniseringer mod Nordost i de nuværende Gouvernementer
Archangelsk, Vologda, Perm og Vjatka, men ikke om deres
Udbredelse i Fyrstendommet Suzdal, endmindre om slavisk
Co-lonisering paa den anden Side af Oka; heraf slutter Duchinski,
at Saadant slet ikke har fundet Sted. Moskoviternes
Slavonisering var og er overhovedet overfladisk og saa godt som
indskrænket til Sproget. Mod Slaverues europæiske Civilisation have
de altid været fjendtlig stemte, og fra den Tid af, da
F’yrsten-dommet Suzdal, snart efter kaldet Vladimér, hævedes til en
betydelig Magt ved Jurij Dolgoruki og hans Son Andrej
Bogoljub-ski, der netop helst satte sig fast i denne Deel af Riget, fordi
her fandtes en Befolkning, som med blind Lydighed vilde gjore
sig lil Redskab for Despoliet, raser en evindelig Kamp mellem
de to Racer, hvoraf Ruslands Befolkning bestaaer; det var den
uundgaaelige Kamp mellem den europæiske Frihedsaand, der
kjender sine Rettigheder som Folk, og den asiatiske
ubetingede personlige Hengivenhed for Herskeren. Kijev bukker
under i Kampen (1169), men Novgorod hævder tappert og
lykkeligt sin Frihed (1170). Denne Kamp fortsættes, efterat
Moskoviterne ere undertvungne af Mongolerne, og Slaverne af
Litauerne, ligesom ogsaa senere mellem det befriede Moskva paa den
ene Side og Novgorod, Litauen og Polen paa den anden. Forst
bukker Novgo’rod under (1478), og endelig ogsaa Litauen og
Polen i det attende Aarhundrede. Men det seirende Moskva vil
aldrig kunne repræsentere eller tilfredsstille Slavernes nationale
Interesser, thi dets hele Civilisation er reent asiatisk. Hos
Moskoviterne Syd for Oka havde tidlig den muhamedanske Religion
*) Zasady dziejow Polski, sir. 68.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
