Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
nu eller fremtidig for den Talendes Tid onskes at vare. Valeant
cives mei, sint incolumes, sint beati«, — ogg 495: »[En
Hovedsætning staarj i conj. optat. (Udsagnssætninger, nægtende med
ne) nemlig: Præsens om det, som nu og fremtidigt onskes at
ske, hvis Opfyldelse er tænkelig: «Ne vivam, si scio». Synes
Begrebet Hovedsætning at vise, at den sidste § er fra
Syntaxen, er det værdt at bemærke, at i g 390, 2, f, Anm.
(Formlære) har vi allerede Begreberne relative Bisætninger og
Konjunktionsbisætninger.
Syntaxen behandler i 1ste Afsnit Sætningssystemet
(1. Om Sætningssystemets Former og deres grammatiske
Betydning. 2. Om Sætningssystemets Anvendelse i den
sammenhængende Tale. 3. Om Sætningers Stilling), i 2 det Afsnit de
enkelte Ords Forbindelse i Sætningen (I. Former for
Ordforbindelsen og deres Betydning i Almindelighed. 2. Om
Ordforbindelsens Anvendelse 3. Ordstillingen), i 3 d i e Afsnit den
ugrammatiske Tale (Ellipse, Pleonasme, Anakoluthi).
Efter almindelig Opfatning skulde 2det Afsnit komme foran
forste, og jeg ser ikke noget andet Motiv til Afvigelsen herfra
end Lyst til at demonstrere mod den Mening, at Bisætninger
ere fremkomne ved Udvidelse af enkelte Sætningsled. Det forste
Kapitel af 1ste Afdeling af 1ste Afsnit behandler
Sætningsformerne og deres Betydning. Hvad Forfatterens Opfatning af en
Sætning er, siges dog forst i en Anmærkning i Slutningen af
Kapitlet. Jeg skal anfore dette Kapitel omtrentlig:
• g 447: Den latinske Sætning er enten flnit eller infinit. En
finit Sætning er en saadan, som indeholder et afsluttet Udsagn
(Prædikation) for sig; f. Eks. dic mihi, quid velis — 2 finite
Sætninger.
En inflnit Sætning er en saadan, som ikke indeholder et
afsluttet Udsagn for sig, men hvis Udsagn grammatisk udgjor en
Del al eu anden Sætning f. Eks. Hoc scire cupio’, her er en
finit Sætning: I) cupio og en inflnit 2) hoc scire. Den sidste
— der ogsaa cr en Sætning, da den bestaar af en Verbalform og
altsaa indeholder en Prædikation —, er ikke afsluttet for sig,
men danner en Del (Objekt) af den fluite Sætn. Ligesaa: Dico
vie venturum esse — —. Ligesaa: quo facto abiit — —.
g 448. 1. Den finite Sætn. er enten explicit (grammatisk
udviklet) eller implicit (gramm. uudviklet). A. a) Den explicite
Sætn. er en saadan, som har grammatisk Subjekt, om hvilket
Noget (o: et Prædikat) udsiges, og grammatisk Prædikat, som
udsiges om Noget (o: Subjektet)o ( b) omtaler Infinitivus historicus).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
