Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
kommer særskilte Hegler for conj. postulativus, c. potentialis i
slrængere Forstand, c. hypotheticus og c. optativus, reducerer dette
»i Almindelighed» sig til kun at gjælde conj. generis og
afhængig Konjunktiv. 1 dette Afsnit, som man ikke vel faar Hede
paa uden med det samme at læse Afsnittet i Syntaxen om Konj.
og dens Tempora g 489—518, er den dobbelte Anvendelse af
Imperf. i hypothetisk Tale (om Fortid: Non tam facile opes
Carthaginis concidissent, nisi illud receptaculum classibus nostris
pateret, og om Nulid: Si scirem, dicerem) heldig fremhævet;
men uagtet det Udseende, det giver sig af Fuldstændighed, er
det mangelagtigt i flere Punkter og indeholder tildels urigtige
Ting. Saaledes omtales ikke Perfektum i onskende Konj. (Utinam
hic surdus aut haec muta f acta sit Ter. Andria 463) eller i
betingende Sætninger (Si quis sana mente apud te gladium
deposuerit, repetat insaniens, injuria sit reddere Cic. d. off. 3, 95).
1 conj. optat, siges det, at Præsens betyder, at en Handling nu
eller fremtidig for den Talendes Tid onskes at vare. Om
Perfektum i conj. postul. heder det, at del betyder, at en Handling
skal blive eller være fuldendt eventuelt for den Talendes Tid.
«Audiverit aliquid (lad ham have hort noget o: lad det i
Fremtiden vise sig, at —; mærk Imperativen paa Norsk »lad»:
Imperativ gaar altid paa Fremtid)». Hvad gjor Forf. da med Steder
som: Malus civis, improbus consul, seditiosus homo Carbo fuit.
Fuerit aliis; tibi quando esse coepit? Oversætter han: Lad det i
Fremtiden vise sig, at —? Eller Quamvis non fueris suasor et
impulsor profectionis meae, at probator certe fuisti Cic. Att. 16,
7, 2? — Hvorfor Forf. g 423 IV ved den ejendommelige
Anvendelse af Perf. Konj.: ne hoc feceris, dixerit quispiam,
indskrænker Brugen lil disse 2 Tilfælde og ikke omtaler Sætninger som
Bona te Venus juverit! Catuli. 61, 203, Di te servassint Plaut.
Trin. 384, Ut ita dixerim Tac. Agric. 3, er temmelig
ubegribeligt, naar man ser, hvorledes han ellers finder Plads for
Phæno-mener, der enten ere enestaaende eller yderst sjeldne og kun
indskrænkede til de ældste Forfattere eller meget tvilsomme
(cubitu surgere under 2det Supinum, apiscendi illicitos honores leges
latae, Vologesi vetus et penitus infixum erat arma Romana
vitandi, hvor « Lokativ af Gerundium i Betydning af ren Infinitiv
(som Subjekt) synes at maatte antages»).
Som Eksempel paa Forholdet mellem dette Afsnii af Formlæren
og det tilsvarende at Syntaxen (som for angivet g 189—518/liidsættes
g 423, 2: •! conj. opiat, betyder Præsens Konj., at en Handling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
