Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
eller Ordforbindelser uden Verbalform ikke paa nogen anden
Maade er betegnede som Prædikation, danner de ikke en
Sætning. Derfor er et simpelt Adjektiv eller Substantiv eller et
Particip i ren adjektivisk Betydning ingen Sætning, ikke engang
nogen inflnit Sætning: de er ikke Verbalformer, heller ikke paa
anden Maade (negativt) betegnede som Prædikation, idet de kun
udgjor Dele af eu anden saadan; men et Particip i verbal
Betydning er, som ovenfor sagt, en Sætning, nemlig en inflnit.
Plato senex mortuus est er kun én Sætning; thi senex er kun
et Substantiv og hverken positivt eller negativt grammatisk
betegnet som Prædikation eller Sætning. Men Plato scribens
mortuus est er to Sætninger; thi scribens er som Verbalform
eu inflnit Sætning. En anden Sag er det, at ethvert Adjektiv
eller Substantiv som Tillæg til et andet Substantiv logisk (efter
Meningen) indeholder en Prædikation. n — (Jeg har her gaaet
forbi endel Anmærkninger, som jeg tildels skal berore senere).
Den nye Lære om den infinite Sætning hænger noie
sammen med Forfatterens Udvikling af de infinite Formers
Betydning (g 425—433). Han siger g 425 Anm., at Forskjelien
mellem amare og arnor (lijærlighed) beror paa, at amare henviser
til «Nogen, som elsker», amor abstraherer derfra, og g 431
Anm., at pareens sparende henviser til «En, som sparer», men
parcus sparsom abstraherer derfra og fremstiller den blotte
Egenskab som saadan. Dette kan neppe være rigtigt; for at
prove Læren kan man f. Eks. sammenligne: Clinias Antipkilam
amans in militiam compellitur og vir amans reipublicae.
For-skjellen her mellem amans som Particip og som Adjektiv ligger
dog vist (Madvig g 425 b) deri, at paa forste Sted belegnes, at
Cl. nu elsker A., paa andet Sted betegnes den Beskaffenhed og
Tilstand i Almindelighed lios Manden, at han har Kjærlighed til
sit Fædreland. Til Person henviser Adjektivet ligesaavel som
Participiet, og jeg skjonner ikke rettere, end at W. selv
erkjen-der dette g 75, 1, b, naar han siger, at «Adjektivstammer er
saadanne, som betegner, at deres Forestilling opfattes som en
Egenskab, der kan tillægges en Substants som denne tilhorende».
— Paa samme Maade tror jeg amare og arnor i lige Grad
nodvendig henviser til en Person, som elsker; men amare er blevet
Verbalform, idet derved har fæstet sig den aktive Betydning
(tilligemed Tidsbetegnelsen ligeoverfor amavisse). Naar det g 451
A 1 heder: «En saadan Sætning (enkelt Infinitiv) har intet
udtrykkeligt staaende grammatisk Subjekt for Infinitiven, kun det i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
