Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fjerde Sang. Spaadomen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
147
Alt Saxeren er paa dig- nu! —
Som Lynet slaaer en Gran itu
Drabshugget alt nedfalder nu.
Fitz-James spændte Haand og Fod
At trække ud sin Klinge god, —
Som Falk han over Byttet stod
Og saae med Smil dets Hjerteblod, —
Saa vendte om, for did at gaae,
Hvor stakkels Blanche i Blod end laae.
27.
Hun sad ind ved et Birketræ,
Med Albuen støttet paa sit Knæ;
Uddraget havde hun Dødens Piil
Og saae paa den med stille Smil ;
Hendes Krands af Blomster, Fjædre graa,
Besprængt med Blod ved Siden laae.
Den Ridder proved sin Lægekunst. —
»Fremmede« — skreg hun — »det er omsonst!
I Dødens Stund min Forstand opgaaer
Meer klar, end før i mange Aar —
Thi, som mit Livsblod rinder ned,
De vilde Syner svinde dermed.
En grusomt forurettet Mø,
En hjælpeløs Stakkel maa jeg døe —
Dog siger mig Noget i dit Blik,
At jeg i Dig en Hævner fik.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
