Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
208
Løb og vaklede, idet hun dybt blussende slog Sløret
ned over det haanlig rolige Ansigt med det trætte Smil,
bag hvilket Livsleden og Smerten laa paa Lur.
Men hun fattede sig snart. I langsomme, bø.-
gende Svingninger för hun fra mig henover den
blinkende Flade, henover fjerne Steder, hvor Isen
var saa utryg, at den gyngede under hende, og Sjøen
skvulpede frem gjennem Sprækkerne. Jeg maatte
tænke paa en saaret Svane, der søger sig en ensom
Plet for at synge ud sin Sorg og dø.
«Tilbage, Isen brister!» raabte man fra alle
Kanter til hende.
«Lad briste!» raabte hun rolig tilbage og fløi
uforstyrret videre.
Man saa hende ikke mere paa Banen den Dag.
«Spanierinden» blev snart et yndet Thema for
Byens unge Kavalerer. Hun kom i Mode, Hvem
var det, som ei roste sig af hendes Gunst?
Og dog bønhørte hun kun En, sagdes der: Konsul
D, den firtiaarige rige, elegante Mand, der eiede det
smukkeste Hus og den styggeste Kone 1 hele Staden.
Han var det, som lagde alle Modebutikkers Indhold
for hendes Fødder.
En vakker Dag gik et Rygte om, at hun havde
sendt ham alle de kostbare Sager, han havde foræret
hende, tilbage, og i sin gamle, fattige Dragt forladt den
smukke Leilighed, hvor han havde indlogeret hende, for
at flytte ind hos en ringe, men ærlig Arbeiderfamilie.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
