Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
128
»vilde krepere««, men ondskabsfuldt truede med, trods
Toktorens slemme Prosetier, atter at komme paa
Benene og dandse omkring med »de fem Unger«.
Helga koni ned til Frokostbordet og fandt Storiii,
til sin glade Overraskelse, alene. Dorothea havde
med Vilje trukket sig tilbage til Kokkenet, Under
det gamle Paaskud as Jule-Travlhed· Hun vilde
selvforuægtende give Hustruen Anledningtil at vinde
mere og mere Terrain-
Storm rakte Helga Haanden og trykkede hendes
Usædvanlig varmt. Hun drog den heller ikke saa
snart tilbage, som man plejerz thi hun mærkede, at
han rødmede let ved hendes Morgenhilsen, og hendes
Hjerte bankede stærkt. Han huskede nemlig paa sin
Drøm og paa de kjærlige Ord, som hans smukke
Gjæst da havde hvisket til ham. En behagelig
Forvirring greb ham derfor, da han følte hendes
varme Haand i sin. Ugjoerne slap han den.
»Veed De, kjære Froken, at jeg har drømt om
Dem inat — ja, sligt har kun en gammel Ægte-
mand Lov til," smilte han. »De lovte mig, at De
altid vilde bo her og holde mig med Selskab paa
denne ensomme Gaard, et pudsigt Løfte, hvis Op-
fyldelse jeg naturligvis ikke tør kræve — hvor
behageligt det end kunde vcere,« tilføjede han galant-
»Jeg har ogsaa havt en urolig Nat,« svarede
hun og rødmede som hati nys-. »Blandt Andet
drømte jeg om —«
»Jkke om mig?« lo han.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
