Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
137
Bedehus. — Saa søgte han atter Kaseen« —— Og
fremfor alt, hvorfor vilde hun ikke agte hans Livs-
opfatning, som han tolererede hendes? Tro mig,
haii var ikke naaet til sin Overbevisning Uden
Kamp! Troede hun lilindt som Barnet, saa havde
han dybt tænkt over Sandheden. Hans Uordent-
lige, ndadsogende Liv stod dengang ikke i Samklang
med hans Lære, det er sandt; det Vaaben havde
hun mod ham — men hendes Tro viste sig heller
ikke i hendes Gjerninger. Thi burde ellers ikke hun,
der altid havde Gud paa Læben, ogsaa lagt sig
paa Hjertet hans store Ord: »Kjærligheden for-
drager alt, tror alt, haaber alt og taaler alt!" —-
Men hvor vidt gik hendes Kjærlighed? Hvor megen
Fordragelighed viste hun, da Kravet var der?«
Med stigende Varme og Kraft havde haii ført
sit Forsvar og stod nu lige foran hende, i en for-
ventningsfuld Stilling, med en hoj Rødme over sit
Ansigt. — Hiin kastede sig ned og omklamrede hul-
kende hans Knæ.
»Det er sandt! Det var min Brode! Sigitrd,
kan du tilgive mig?«
Hila, den stakkels, blinde Ægtemand, kunde jo
ikke se sin unge, angerfulde Hustru i dette Øieblik;
men hans Fantasi saa med dobbelt Inderlighed det
gribende Billede; hendes skjælvende Arm omslyngede
desuden hans Knæ, og hendes Stemme klang som
et Nodraab i Stormen. Hvorledes kunde han vel
da nole længer? Han rejste hende op, drog hende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
