Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
140
»Først var jeg hos Far. Men jeg holdt ikke
ud hjemme at se paa den Gamles Græmmelse over
mig. Jeg maatte bort. Et Sted, hvor jeg ikke
var kjendt! Da huske-de jeg paa Tante Elleni
Danmark Hos hende har jeg boet i disse Aar.
Nu og da hørte jeg fra dig gjennem en Veninde.
Hun skrev, at du tilsyneladende havde taget dig
Skilsmisseii meget let, at du var rejst udenlands
for at more dig, medens vort Barn var hos din
Slægt«
»Det er ikke sandt, Helga! —- Jeg blev syg,
af Sorg over dig, tror jeg — og siden rejste jeg,
paci Doktorens Ordre, for at samle lidt Kræfter«
»Aa, det vidste jeg ikke da! Men netop Vis-
heden om, at jeg var bleven dig ligegyldig, Ugede
min Kjærlighed. Jeg var vanvittig af Længsel.
Nu indsaa jeg først, hvad jeg havde syndet, hvor
slet jeg havde forstaaet den hellige Skrift, der for-
drer Ydmyghed og Sagtmodighed af en Hustru.
Faders indtrængende, formanende Breve gjorde sit
dertil. Jeg bad, jeg stred, jeg vilde til dig for
angersuld at sone min Fejl og for at lære mit
Barn mere sand Kristendoni, end dets Mor havde
øvet, Barnet paa hvis- Opdragelse jeg stedse tænkte
— men min ulyksalige Stolthed kom atter ivejen.
Jeg kvidede mig for Ydmygelsen«
»Stakkels Helga, hvor du har lidt —— som jeg!«
Hun saa bevæget paa ham og trykkede hurtigt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
