Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
141
et Kys paa hans Haar, der hvor det var graa-
sprængt. Det var jo graanet for hendes Skyld ——
»Saa hørte jeg atter fra min Veninde, at du
havde forladt Bergen og var flyttet hid, hvor du
desværre tabte dit Syn. Nu glemte jeg, at
der nogensinde havde været Tvist imellem os. J
Fantasien saa jeg dig altid blind, lidende, overladt
til Fremmede-B Pleje, medens Barnet vantrivedes·
Strax vilde jeg bryde op —— aa, jeg syntes, jeg
kunde have faret afsted Nat og Dag, uden Rust,
for at træffe dig — men da blev Tante pludselig
syg, og jeg kunde ikke gjengjælde al hendes God-
hed mod mig saa slet, som ved nu at forlade hende.
Næsten et Aar sad jeg ved hendes Sygeseng og
plejede hende.«
»Det var tunge Dage — men hvorfor skrev
dn ikke?« »
»Omsider blev hun frisk, og jeg rejste, Uden
Stands. Resten kjender du. Da Skydsslædenrtæltede
her udenfor din Gaard, — jeg fer nu deri et Guds
Fingerpeg — var det netop dig, hvis Hjem man
havde beskrevet mig som liggende endnu en Mil
fremme, jeg vilde besøge. J den første Forvirring
ved uventet at befinde mig her, syg og træt, gav
jeg mig et andet Navn. Jeg tænkte nemlig, maaske
er Forholdene nu saa, at du gjør bedst i paa ny at
forsvinde, lige saa ukjendt som du er kommen.«
»Helgal« sagde han mildt bebreidende og strøg
atter Haanden saa varsomt over hendes Haar-
s
«t
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
