Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
240
og beskrev i store linier dets fremtidsbane, mens
hans modstander, Welhaven, der døde som olding,
mæt og træt, kun havde et lidet og saare nega-
tivt udbytte af sit lange virke,
— I nærheden af kapellet, kun et par skridt
fra det, stødte jeg uventet paa en grav med
denne simple indskrift:
»Her hviler Eckermann — Goethes ven.«
Over Graven spandt sig tyk efeu, men dette
eviggrønne tæppe var smudset af nedfaldne, visne
og forraadnende løv og enkelte grove muld-
klumper. Jeg var alene — ingen saa mig — og
pietetsfuld rensede jeg graven, — et arbeide, der
ikke varte længe. Det var den mindste tjeneste,
jeg kunde yde den mands minde, hvis »Gespråche
mit Goethe« ér en af de sjeldneste bøger, som
harisee£ lyset i dette aarhundrede og søm har
bidraget til min egen udvikling.
Stakkers Eckermann! Mon ikke han ogsaa
ligesom den unge Heinrich Voss kunde tale et
par ord med om Goethes »egoisme?«
Født i lave kaar, havde han ved eéøne an-
strengelser svunget sig op over sin stand og er-
hvervet sig en ikke almindelig dannelse. Tilslut
kom han til universitetet, Hans interesser var
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
