Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
91
et dybt buk Kamilla armen for at føre hende
tilbords.
Hun tog den smilende. Hun følte, at dette
var en udmærkelse, hvis hun ikke allerede havde
læst det i de unge damers sure ansigter.
Valdemar, der i stum tilbeden havde be-
tragtet hende — i denne fest-dragt og i denne
belysning forekom hun ham som noget nyt, et
væsen af høiere art, så fremmed og imponerende
— Valdemar fik Pauline til bord-dame. Dog
talte de ikke stort sammen. Valdemar svarede
kun adspredt på hendes små spørgsmål. Han
betragtede fremdeles Kamilla, der med et fyr-
værkeri af blikke, en sprudlen af liv og latter
faldt over sin bord-herre, der, synlig charmeret,
hørte på hende. Undertiden smilte konsulen
diskret og nippede til glasset.
Valdemar følte en dunkel smerte ved at se
de to sammen. Det var en ubevidst skinsyge,
parret med forundring over hendes så stærkt
markerede imødekommenhed mod konsulen. Og
han spurgte mismodig sig selv: »Er dette den
samme kvinde, der for nylig sad i kirken, bleg
og tårefuld, som en angrende Magdalena? ...
Og han erindrede det ildfulde blik, hun sidste
gang havde givet ham selv, ...
»Ja, hun er deilig,« sagde Pauline, som om
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
