Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
92
hun gættede hans tanke og fandt, at det var
den naturligste ting af verden at han fortrinsvis
sysselsatte sig med hende, »det-ligesom skinner
af hende til alle sider. — Hun er dronningen her,
synes De ikke? —«
»Jo,« svarede han naivt og tankeløst. »Hun
er dronningen« — og han sukkede umærkeligt.
»Og her er ikke skønhed alene,« fortsatte
Pauline med en let dirren i stemmen, hun vidste
godt, at hun selv måtte kaldes styg, moderen
havde ofte nok fortalt hende det. »Her er også
ånd og begavelse, hvad der først gier skønheden
værd — ja, finder De ikke? — ligesom indrammer
den, og gier den sit rette lys. —«
»Det rette lys ja,« repeterede han, fremdeles
optaget af Kamilla. Tilfældigvis mødte hans
blik Paulines — og han studsede ved udtrykket
i disse åbne, blide, trohjertige øine. Det var ikke
harme, heller ikke sorg, men en slags taus ve-
mod, en mild Tesignation. ...
Hun bar en simpel, perlegrå silke-kjole og
havde et lidet guld-kors om halsen, fæstet til et
sort fløiels-bånd. Dette kors var hele hendes
smykke. Det blonde hår lå glat om øret og
sammenholdtes på baghovedet i en sirlig knude,
hvorfra dog nogle små, rebelske krøller rev sig
løs, krusende sig over nakke og hals.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
